Skal ferierne tilbringes i Lemvig og omegn? Så slå et smut forbi Søgårdevejen, hvor denne hyggelige feriebolig nu udbydes til salg. Huset ligger som det sidste i rækken og er derfor så uforstyrret, som ingen af de andre, for som nærmeste nabo ligger de åbne vidder som et særligt fokuspunkt, der er aldeles beundringsværdigt.
Der er ikke bare én, men to etager at boltre sig på i huset, der blev opført i 1991. Således fordeler de 57 kvadratmeter sig ud med opholdsarealerne i stueplan med stue og køkken i ét, entré og bad, mens de to regulære værelser findes på førstesalen. Standen på huset er gennemgående god, og der er masser af lyse overflader til at reflektere solskinnet, der strømmer ind gennem de store vinduespartier. Fra stuen slår dobbeltdørene desuden op til den vestvendte terrasse, som også har den flotte udsigt, og som fungerer som en naturlig forlængelse af leverummet.
Standen på ejendommen er generelt rigtig fin. Køkkenafdelingen har pæne klinker, og modulerne er tidløse, mens badeværelset er stort og rummeligt med separat brus. Begge værelser giver plads til dobbeltsenge, og vælger man i stedet køjesenge, åbnes der op for endnu flere sovepladser.
Lejligheden henvender sig både til parret eller den lille familie, som ønsker et naturskønt afbræk fra hverdagslivet.
Området er pragtfuldt med idyllisk natur og masser af ferieunderholdning. Lemvig kaldes Vestjyllands smilehul, og noget af det der får smilet frem, når du er her, er det fantastiske hotel, Nørre Vinkel. Det er et restaureret bondehus fra det 19. århundrede med fremragende madoplevelser. Man skal ikke gå mange minutter fra ferieboligen, før man kommer til marinaen, hvor der er god badestrand, og en kilometers penge fra hoveddøren ligger fabelagtige Lemvig Golfklub med storslået udsigt over Limfjorden. I løbet af syv minutters cykeltur befinde man sig i Lemvig, der byder på flere forskellige indkøbsmuligheder og ikke mindst dejlige omgivelser ved fjorden.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering