På Hvedemarken 15 venter et vaskeægte fristed til dem, der har brug for at være sig selv og trække sig tilbage fra hverdagens stress og jag. Som noget helt terapeutisk får I glæde af kig til det blå hav, hvorfor I straks vil fornemme den sommerlige feriestemning brede sig i og omkring jer.
Dette charmerende fritidshus blev opført i 1998, og med sin røde, træbeklædte facade kan I da også se frem til en velholdt og selvsikker bolig med plads til familien eller ferievennerne. Selve huset har en boligstørrelse på 70 kvadratmeter, og sovepladser er der nok af med bl.a. to gode værelser og en alkove, der er etableret for enden af stuen. Badeværelset byder på rig opbevaringsplads bag de farvede skabslåger, toilet og separat bruseniche samt en vaskemaskine, således at sommerskjorten kan vaskes og være klar til den næstkommende dag.
Køkkenet rummer alt det, som I skulle få brug for til at udrette et udsøgt måltid, og når I glædeligt har spist op, kan I med fordel lade opvaskemaskinen tage sig af de sure pligter. I åben forbindelse af køkkenet ligger alrummet, hvor der er fornuftig plads til at etablere spiseafdeling, mens alrummet og stuen opdeles af den charmerende brændeovn, der vil varme jer i de kolde måneder. Stuen er indbegrebet af hyggeligt samvær, og her vil de smukke lofter og det store vinduesparti sætte stemningen.
Fra stuen er det muligt at tilgå det hyggelige terrassemiljø, hvor I først præsenteres for en overdækket terrasse, som glider videre over i den åbne terrasse - her kan I med fordel nyde udsigten over den store havegrund med græsplæne, træer og flagstang, mens havet kommer til syne ude i horisonten. Desuden ligger der endnu en overdækket terrasse i forbindelse med køkkenet, og der hører carport med tilstødende udhus til ejendommen.
Fritidshuset er placeret mellem Binderup Strand og Grønninghoved Strand, hvorfor I har nem adgang til en forfriskende dukkert i Lillebælt. Der er 20 minutters kørsel til Kolding, hvis hyggelige bymiljø byder på alt fra spisesteder og butiksliv til kulturelle oplevelser.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering