Drømmer I om en lys og velholdt villa med en grøn og indbydende have? Beliggende på en fredelig vej i naturskønne Gilleleje, der giver jer blot 1,5 kilometer til havet? Så er vi glade for, at byde indenfor på hyggelige Havregårdsvej 41.
Når I drejer ned af den grønne sidevej, er det svært ikke at trække på smilebåndet, for her får I ro og idyl for alle pengene. Kvarteret er trygt og stille, og for enden af vejen har I vidtstrakte marker, så langt øjet rækker, ja, her er de frodige landskaber heldigvis en naturlig del af hverdagen.
Villaen, der er opført i 1971, er løbende vedligeholdt og fremstår velpasset, indbydende og er lige til at flytte ind i. De 124 kvadratmeter er fordelt særdeles godt, hvilket giver jer en god planløsning, der rummer en flot fordelingsentré, tre lyse, regulære værelser med skabsplads samt et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter. Dertil kommer hele to rummelige badeværelser holdt i en klassisk tone, det ene med separat bruseniche og det andet med pænt vaskemøbel.
Sidst, men bestemt ikke mindst, får I et stort og skønt leverum, der harmonisk kombinerer opholdsstue med spiseområde og køkken. Her er der plads til hele familien, hvor den hyggelige spiseplads er nær det charmerende køkken, der fremstår pænt og tidløst med flot skabs- og bordplads samt gode hårde hvidevarer. Her forenes samvær og madkunst på fineste vis, her mangler I ikke noget. Rundt om hjørnet venter stuen, hvor det magiske lysindfald luner og bidrager til hjemmets behagelige atmosfære. Det samme gælder brændeovnen, der er placeret centralt i rummet, og fungerer som naturligt samlingspunkt.
Udenfor drager den grønne have og husets terrasse, der byder på et overdækket areal til skyggefulde stunder og en skøn græsplæne, der fungerer til lige dele leg og afslapning. I haven finder I også velbeplantede bede, buske og træer, der sørger for både hygge og privatliv. Det er let at forestille sig, hvordan de varme sommerdage kan nydes på terrassen og i haven. Ydermere er der en stor garage med fuld kælder hvor der er masser af muligheder.
Også nærområdet byder på meget godt, uanset om I er til skov, vand eller by. Efter en kort gå- eller cykeltur på 1,5 kilometer er I ved havet og stranden, der flotter sig langs hele kysten og byder på en skøn stemning. Her finder I også nærmeste supermarked, og for rigt butiks- og caféliv har I skønne Gilleleje blot 6 kilometer fra hoveddøren, hvor I finder alt, I har brug for og lidt til.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering