SOLGT! NY PRIS - 10 min fra Vordingborg finder i en stor 70’er-villa med masser af plads til den store familie. Denne gedigne murstensvilla passer glimrende til jer, som leder efter etplansvillaen, der lover jer en praktisk planløsning med masser af plads.
10 min. fra Vordingborg skal I se på en hjørnegrund, hvor en stor 70’er-villa fuld af charme nu er til salg. Denne gedigne murstensvilla passer glimrende til jer, som leder efter etplansvillaen, der lover jer en god planløsning og en varm, hyggelig atmosfære at komme hjem til.
Således er der 157 så absolut gode kvm at udfolde livet i. En fordelingsgang leder videre fra entréen, og herfra har I adgang til næsten alle rum: Her er plads til familien med tre indretningsvenlige værelser, et brusebadeværelse samt et gæstetoilet, et køkken med et bryggers ved siden af og hertil gode opholdsarealer. De fordeler sig på en stor stue med brændeovn, hvor franske døre med blyindfattede glaspartier åbner ind til en spisestue, og som en krølle på det hele fletter en udestue disse indearealer sammen med den hyggelige have.
Boligen er løbende opdateret, og i fin forening får I således det enormt charmerende flisebadeværelse og -toilet og de store vinduespartier, der også er klassisk for 70'erne, men ser I under fødderne, er der et moderne præg på badeværelset, ligesom køkkenets hvide fronter fortæller en historie om modernisering, hvor det har været ønsket. I kan også præge hjemmet efter forgodtbefindende – måske ser I muligheder i at åbne mellem køkken og stue, måske vil I bruge spisestuen som værelse, eller også fungerer planløsningen allerede perfekt for jer.
Den sydvendte udestue har både en terrassedør i venstre og højre side, hvilket let leder jer ud i den meget hyggelige have. Græsbeklædt og dejligt lukket inde af buske, enkelte træer og små bede er det ikke svært at forestille sig de mange timer, I kommer til at bruge herude. Desuden er også bilen og haveredskaberne tænkt ind i regnestykket med både carport og skur.
Mark, skovbryn og lange stisystemer præsenterer sig for jer umiddelbart, som I begynder at sætte i gang fra indkørslen. Huset ligger på en blind vej, så gåturen starter roligt, og den bliver hurtigt endnu roligere, som I bevæger jer ind i det fredede område ved Kulsbjerge med bakkedrag og en skøn udsigt på toppen. Hverdagen hænger nemt sammen herfra, for Kulsbjerg byder på alt fra supermarkeder til skole og fritidsliv, hvilket I alt sammen kan nå inden for en kilometer, og med et vejnet og gode busforbindelser, der tager jer direkte mod både Nyråd og Vordingborg, kan I fint overveje, om Bakkevej 38 skal være jeres.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Bakkevej 38, 4773 Stensved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.