Lad os tage et nærmere kig på Åbakken 59 i Bellinge. Her på adressen udbyder vi nemlig nu en veldisponeret, arkitektegnet og charmerende etplansvilla, der med sine 115 kvadratmeter egner sig både til unge førstegangskøbere, børnefamilien og ægteparret med udeboende børn.
Ejendommen ligger på en lille lukket villavej, hvor det kun er beboerne, der færdes, og herfra er I direkte forbundet med de flotte, rolige naturvidder, der breder sig ud langs Odense Å. Villaen ligger samtidig på en 702 kvadratmeter stor grund, og her vil I uden tvivl fornemme den rolige og trygge atmosfære, som der hersker i området. Grunden er anlagt med indkørsel, integreret carport og to skure til fx opbevaring, og dertil kommer den sydvendte baghave, hvor der både er plads til leg og aktiviteter såvel som afslapning.
Hoveddøren byder indenfor til et hyggeligt og veludnyttet hjem med en indbydende stemning. Planløsningen fordeler sig over kombineret bryggers og entré, badeværelse, gæstetoilet, et funktionelt køkken, tre regulære værelser med skabsplads samt en rummelig stue med videre afsæt til den hyggelige udestue. Kvadratmeterne er med andre ord ideelt udnyttede, og husets charmerende detaljer skal uden tvivl opleves med egne øjne.
Som vi allerede har nævnt, venter der en rolig og tryg hverdag i Bellinge. Der er kort afstand til dagligvareforretninger, pizzeria, daginstitution og sportsfaciliteter, og med kun 15 minutter ind til Odense C er pendleren samtidig sikret en nem og bekvem hverdag. Prikken over i’et er uden tvivl den dejlige natur, der ligger bare få minutter fra hoveddøren, og som bare venter på at blive udforsket - her kommer I med andre ord til at bo i fredelige omgivelser tæt på byliv og grønne vidder.
Vi glæder os til at se jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering