SOLGT! INDBYDENDE OG MULIGHEDSRIGT ENDERÆKKEHUS TÆT PÅ VAND, NATUR OG BYLIV
I dag skal vi se nærmere på Grønnegården: en skøn og attraktiv bebyggelse af rækkehuse, som omkranses af høje træer med få kilometer til vandet, og hvor dette fine enderækkehus står og venter på jer. Det henvender sig til en bred vifte af købere, men særligt børnefamilien vil kunne finde sig til rette med de tre værelser og den gode placering tæt på alle fornødenheder.
Indendørs venter en klassisk planløsning med en god fordeling mellem samvær og privatliv. Fra hoveddøren træder I direkte ind i den rummelige entré, hvor det praktiske skab sørger for, at I kan gemme både sko og overtøj af vejen, før I bevæger jer videre rundt i resten af etagen. Her får I glæde af et rummeligt køkken i fin vedligeholdt stand samt en stor stue, hvor der er plads til både spisebord og sofa, og hvor I har direkte udgang til den sydvendte terrasse. Oppe øverst venter desuden et badeværelse med separat bruseniche og hele tre værelser, hvoraf det ene har udgang til en bred altan. De tre værelser giver et væld af gode indretningsmuligheder og kan nemt tilpasses lige netop jeres families behov og størrelse: De kan alle nemt indrettes til soveværelser, hvortil ét eller flere kan inddrages til kontor, hobbyrum eller noget helt tredje.
Rækkehuset er opført i 1986 med gule mursten, grønmalede trælameller og brede vinduespartier, som sørger for et lyst og luftigt indre. Fra forsiden ses et flisebelagt område, som leder op til hoveddøren, mens bagsiden åbner op for et rummeligt haveareal med både terrasse og drivhus; og da I har et enderækkehus, er der have hele vejen rundt om den ene side, hvilket er en sjældenhed i bebyggelsen.
I bosætter jer i et roligt område tæt på alle hverdagens fornødenheder. I gåafstand fra hoveddøren finder I både skole, institution, indkøb samt Waves Shoppingcenter, der byder på et stort udvalg af spisesteder og butikker; og dele af vejen dertil kan tages gennem de trygge stisystemer. Der er ligeledes kort vej til både naturen og vandet, hvor Greve Marina og strandbredden lægger op til familiens næste udflugt.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Grønnegården 348, 2670 Greve
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.