VELHOLDT OG MULIGHEDSRIG LANDEJENDOM PÅ 34,5 HEKTAR
Blandt Vestjyllands markrige bredder og på en helt rolig, privat og ikke mindst rummelig grund udbydes netop denne landejendom, som byder på et flot og vedligeholdt stuehuse samt en række mulighedsrige udhuse.
Beliggenheden tiltaler i særdeleshed naturelskeren, der påskønner ro, åbne landskaber og fuglefløjt omkring sig. Her kan I foretage de ugentlige gå- og løbeture i vejkanten langs markerne, hvortil søen på den anden side af vejen danner et godt udgangspunkt for jer, der er interesserede i at fiske. Ejendommen ligger samtidig klos op ad Nygaards Afrika, hvor I gennem hegnet på daglig basis kan betragte og nyde dyrelivet på ‘savannen’. Det skal desuden nævnes, at I ikke er helt afskåret fra bylivet, for både skole, institution og indkøb kan findes i en af de nærliggende byer blot en kort køretur herfra. Selve grundarealet lyder på intet mindre end 34,5 hektar, og her får I glæde af både grønne arealer i form af en flot anlagt have med terrasser og stier – resten af arealerne er anlagt som græs, og de kan anvendes lige, som I ønsker.
Derudover får I et skønt stuehus på matriklen, som er opført i 1914 og derefter løbende vedligeholdt, samt et en række mulighedsrige udhuse, der er blevet brugt til kornproduktion. De kan nemt bygges om til at kunne opfylde lige de krav og ønsker, I har: Her kan håndværkeren snildt få sit længe ventede værksted, den bilinteresserede kan få en rummelig hal til samlingen og et dertilhørende bilværksted, eller erhvervsmanden kan få nogle fine arealer til at huse firmaet on site. Dette er blot en forsmag på nogle af de muligheder, der venter, og det er kun jeres behov, der sætter grænserne. Stuehuset byder på en række veldisponerede kvadratmeter, som fordeler sig på to plan.Her får I en god opdeling mellem samvær og privatliv, hvor køkken, stue og det rummelige badeværelse skal findes i én ende af huset, hvortil den anden ende rummer den mere private værelsesafdeling og et gæstetoilet. I forlængelse heraf kommer et rummeligt disponibelt rum, der lig de funktionelle udhuse byder på alsidige anvendelsesmuligheder; og øverst oppe finder I en stor og lysfyldt stue. Hjemmet er fint vedligeholdt, hvor særligt køkkenet med det grebsfrie inventar og badeværelset med både separat bruseniche og spabad begge fremstår i flot stand med en tidløs indretning.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Link til Virtual Tour: https://content.zigna.dk/websites/virtual-tours/ONT2PT6B/DK214144/
Kærvej 6, Sdr Bork, 6893 Hemmet
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.