SOLGT! LYS OG INDBYDENDE KOLONIHAVE KUN 25 MIN. FRA RÅDHUSPLADSEN
Kun 25 minutter; mere tager det ikke at køre fra Rådhuspladsen i København til jeres nye fristed i hyggelige Skovlunde. Her kan I blive de heldige ejere af et skønt kolonihavehus i den attraktive haveforening med navnet, Hanevadsholm. Takket være den korte afstand til storbyen er det et oplagt køb for jer, der drømmer om at supplere jeres bybolig med en ferieoase, som kan bruges i weekenderne såvel som i ferierne. Huset ligger trygt og godt på en lukket vej, og I ankommer til et charmerende førstehåndsindtryk. I åbner havelågen til synet af et sortmalet træhus med hvide, sprossede vinduer, og det hele fremstår yderst velholdt, hvilket gælder både ude og inde. Derudover indrammes huset af den dejligste have. En græsplæne giver plads til havespil, mens de to fliseterrasser lægger op til ren afslapning i det gode sommervejr. Her er scenen sat for morgenkaffe serveret til dagens avis eller for grillhygge og vennebesøg.I vil straks føle jer hjemme i haven, og også i huset, for indendøre møder I nogle pæne, lyse og indbydende rammer. Her er pladsen udnyttet til fulde, så I får bl.a. tre værelser, der nemt kan indrettes med sovepladser til en hel familie. Dertil kommer et gennemgangsværelse, et nydeligt badeværelse med brus og det vigtigste rum af dem alle: det åbne opholdsmiljø. Her får I perfekte betingelser for samværet, for I kan være sammen, selvom der på én gang hygges med hjemmebag i det lækre køkken og slappes af med en god bog i sofaen. I vil desuden nyde effekten af rummets flotte loftshøjde, og huset er opført med forskudte tagflader, så dagslyset får lov at strømme ind fra vinduer i tagryggen. Derudover har rummet både hems og dobbeltdør direkte ud til sol og sommer på terrassen. Som prikken over i’et kommer beliggenheden, der bl.a. lægger op til gå- og løbeture i skøn natur. I bliver naboer til stien langs Harrestrup Å og til Ejby Mose, som er et rekreativt område med de bedste forhold for både hundeluftere, motionister og lystfiskere. Derudover er der fine indkøbsmuligheder i Skovlunde, og I kan se frem til, at der inden længe kommer letbane til Vestforbrændingen i gåafstand fra kolonihaven. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Øster Hanevad 5, 2740 Skovlunde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.