SOLGT! FAMILIEVENLIGT RÆKKEHUS MED LET ADGANG TIL NATUR OG BYLIVET
I på udkig efter et hjem, der forener en praktisk hverdag med let adgang til byens tilbud og natur? Så tag med os til Næstved, hvor dette fine rækkehus i et plan nu udbydes til salg og står klar til at lægge fundamentet for en tryg tilværelse med alt til børnefamiliens behov.
I bydes velkommen indenfor til 106 kvadratmeter, der starter i en entré og et gangareal, som kan rumme familiens overtøj. Til yderligere at tilfredsstille jeres behov har I tre gode værelser, så det står jer frit for at kreere enten børneværelser, kontor eller noget helt tredje, der skal indgå i jeres drømmehjem. Der er tillige rigeligt med plads til at skabe et hyggeligt samlingspunkt i den store stue, hvor et spiseområde og en sofaafdeling kan stå side om side, og herfra er der åben forbindelse til husets køkken. Ydermere indeholder hjemmet et bryggers udstyret med vaskesøjle foruden et gæstetoilet og et brusebadeværelse med skabsvask.
Når I flytter ind på Runddyssen 61, får I yderligere adgang til dejlige udendørsfaciliteter. Rækkehuset fra 1970 udfolder sig nemlig med en terrasse, som I kan pryde med farverige blomsterkrukker og behagelige havemøbler, ligesom det er oplagt at nyde morgenkaffen under solens stråler. Her kan I ligeledes tilgå en overdækket terrasse, og derudover strækker et græsareal sig rundt om ejendommene, så også her vil udelivet trives. Gode parkeringsmuligheder venter desuden lige ved hoveddøren i det rolige boligområde.
Afslutningsvis har vi fornøjelsen af at præsentere jer for en fordelagtig beliggenhed i Næstved, som byder sig til med alskens skønne tilbud. I gåafstand finder I en legeplads og indkøb, mens flere skoler, et gymnasium og et rigt udvalg af pasningstilbud ligeledes står til jeres rådighed i byen. Efter en kort køretur kan I stå midt blandt caféer og butikker, og der er heller ikke mangel på idræts- og fritidstilbud, som I kan benytte jer af. Udover et byliv, der har alt, hvad I skal bruge til en velfungerende hverdag, placerer grønne skovområder sig omkring byen, så naturen får I da også tæt på. Pendlerens dagligdag kan desuden forløbe gnidningsfrit, idet toget fra Næstved St. tager jer direkte til København.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning. - Overtagelse tidligst den 1.3.2024.
Runddyssen 61, 4700 Næstved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.