SOLGT! LYS OG INDBYDENDE VILLA MED SKØNT KIG UD OVER BYEN OG MARKERNE
I landsbyen Nøvling syd for Aalborg finder I denne udsøgte villa, hvor der er plads til at udfolde hverdagen for både børnefamilien og det pladskrævende par i alle livets faser. Her er god rummelighed ude som inde, hvor de mange indbydende arealer fremstår i yderst flot stand; den er med andre ord lige til at flytte ind i.
Indendørs venter 149 kvadratmeter fordelt på to plan, hvortil kælderen bidrager med yderligere 89 bonuskvadratmeter. Planløsningen er ligetil med en god fordeling mellem samværet og privatlivet: De lyse og indbydende fællesrum såsom de to stuer en suite og køkkenet skal findes I stueplan, hvortil førstesalen byder på den mere private værelsesafdeling med hele tre værelser, det ene med udgang til en sydvendt altan med et skønt kig ud over huse og marker, samt et rummeligt badeværelse. Slutteligt kommer kælderetagen, som består af et vaskerum og tre disponible rum i boligstandard. Hjemmet er gennemgående flot vedligeholdt, hvor særligt køkkenet og de to badeværelser bærer præg af at være moderniseret med lækkert og stilrent inventar. De mange værelser og disponible rum giver desuden rig mulighed for, at I kan indrette jer, som I lyster. Her får børnefamilien nogle gode soverum og afdelinger til afslapning og leg, hvortil parret har godt med plads til at udforske alskens hobbyer.
Bevæger I jer udenfor, vil I blive mødt af den rummelige og veldisponerede grund: Fra husets forside ses indkørslen til garagen, hvortil bagsiden åbner op for et grønt havemiljø med både terrasser og skønne oaser. Her har I gode forudsætninger for et dejligt og berigende udeliv, hvor solen kan nydes for fulde drag, samtidig med at der er plads til at invitere både familie og venner forbi til grill, hygge og leg.
I bosætter jer i en hyggelig landsby omgivet af Himmerlands skønne natur. I byen finder I både skole og fodboldbane, hvortil institution og øvrige indkøbsmuligheder kan besøges i en af de nærliggende byer. Blot 20 minutters kørsel mod nord kommer centrum af Aalborg, hvor I har glæde af et rigt kultur-, aktivitets- og butiksliv for både store og små.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.