Højtbeliggende hus på landet med eget værksted, garage og carport.
På Klattrup Bygade får du det bedste fra to verdener. – Charmen og udsigten på landet og kort afstand til
byen. Huset har været igennem løbende renovering - og byder på nyere kvalitets luft til vand varmepumpe
af mærket Danfoss, gulvvarme i underetagen, nye klinger, nyt køkken og egen dyb grundvandspumpe til
vandforsyning med ekstra filter, hvilket betyder ingen vand udgift. Samt eget stort værksted og garage.
Du kan flytte ind i det som det er, eller give det en yderligere opdatering.
Du kommer ind via den lille tilbygning som byder på fin entré og toilet/bad. Herfra kommer du til den store
åbne køkken alrum, med charmerende synlige bjælker og hyggeligt kig til åbne marker via de flotte buede
vinduer. I stueetagen finder du også et stort værelse med udgang til haven – og adgang til tilbygning med
bryggers/hobbyrum med masser af opbevaringsplads samt til vaskerum. I hobbyrummet er indedelen til
varmepumpen placeret. Tilbygningen har fået ny tagbeklædning, isolering, dampspærre og lofts- og væg-
beklædning. Fra hobbyrummet er der en ny stor dobbeltdør ud til vejen, med stort udhæng som også
dækker pladsen til renoveringsbeholdere. Vaskerummet er endnu ikke moderniseret.
På 1. salen er 2 gode værelser som evt. kan bruges til soveværelse og stue. Fra værelset her du udgang til hyggelig lille terrasse. Via den nemme overskuelige have, kommer du over til den store værksted/garage,
her er flere gode anvendelses muligheder.
Ved indkørslen er værkstedet, garage og carport bygget sammen. Værkstedet er lukket og isoleret, men
uden opvarmning. Vil dog være velegnet til opvarmning ved installering af en luft til luft varmepumpe.
Værksted indeholder også filteret til vandforsyningen. En stor garage med skydeport, delvist isoleret.
Carporten er lukket i tre sider. Værksted og garage har fået ny tagbeklædning og ovenlys.
En lille overskuelig have, med et gril sted ved en lille havesø.
Her får du virkelig et fint lille hus, med mange sjove detaljer, bl.a. buede vinduer mod marken, rustik
tilbygning, fint værksted/garage mm.
Klattrup, (80 meter over havet), ligger 2 min fra Ny Højen hvor du finder skole, daginstitution, købmand
samt sportsfaciliteter. Du har 6 min til Vejle og 15 min til Kolding/Fredericia. Med den nye
motorvejsafkørsel Vejle S 5 min. herfra, kommer du nemt videre.