SOLGT! PÆN ANDELSBOLIG I ÉT PLAN PÅ LUKKET VÆNGE
Sidste stop på boligjagten bliver Skipperkobbel 5A, for her vil I hurtigt føle jer hjemme i rammerne af det pæne, velindrettede enderækkehus, der byder på alt fra en sydvendt have til en tryg adresse i slotsbyen Gram. Huset folder sig ud med 92 m2 i ét plan, så der er tale om et oplagt køb for såvel singlen som parret; og det kunne eksempelvis være en perfekt base for seniorerne, der drømmer om at skifte den store villa ud med færre kvadratmeter og mindre vedligehold. Her er tid til at nyde livet. Måske ved I det allerede, og ellers finder I hurtigt ud af det: Gram er et dejligt sted at have hjemme. Som en af Sønderjyllands ældste byer står den klar med charme, historie og mange fine kulturoplevelser; her kommer man selvfølgelig ikke uden om en tur til slottet og slotsparken. Derudover byder Gram også på alt fra friluftsbad og motorikcenter til et rigt foreningsliv, gode indkøbsmuligheder og en hyggelig bymidte. Ikke langt fra bymidten ligger jeres hus på et lukket vænge, hvor I bydes velkommen af den fine bebyggelse bestående af rødstenshuse opført i 2001. Her er gode parkeringsforhold, og med i købet hører også et skur til alt det praktiske. I skuret kan I bl.a. lade havemøblerne overvintre, men når sommeren kommer, kan de straks tages i brug på den sydvendte terrasse, hvor solen venter. Her får I et skønt og overskueligt uderum anlagt med fliser og afskærmet af et velanlagt bed. Indendørs venter en nydelig bolig, og en god planløsning fordeler kvadratmeterne. En rummelig entré byder jer velkommen indenfor, og herfra har I adgang til bl.a. et badeværelse med brus samt ét ud af husets to værelser. Derudover får I et stilrent køkken, der åbner sig op mod den store stue, så her er skabt et rum med fokus på samværet. Til slut kommer en tilstødende stue, der eksempelvis kan fungere som tv-stue, men den kan også indrettes som et tredje værelse, hvis det er nødvendigt. I kan desuden glæde jer over boligens pæne stand, som vil gøre det nemt, når I skal gøre hjemmet til jeres eget. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Skipperkobbel 5A, 6510 Gram
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.