SOLGT! MULIGHEDSRIGT HÅNDVÆRKERKØB I GRØNNE OMGIVELSER NÆR LEMVIG
Leder I efter et gedigent murstenshus, hvor I med håndværk og snilde kan skabe jeres drømmehjem? Et hjem I selv kan forme og indrette? Så er villaen på Dalagervej 10 lige noget for jer - og tilmed ligger jeres kommende hjem blot en kort køretur fra Lemvig. Med en adresse på Dalagervej 10 kommer hverdagen til at foregå i rolige rammer, for størstedelen af jeres nye naboer er skønne marker. Den stille og grønne gåtur i sommermånederne kan føre jer til Balleby Station, som er blot 450 meter fra jeres hoveddør - Balleby Stations tog kan bringe jer til Lemvigs byliv på tre minutter, hvor en cirka 16 minutters cykeltur kan bringe jer til samme destination. Lemvig byder på skole, kultur, maritime omgivelser, idrætsfaciliteter og indkøb i form af Netto, Rema 1000 og Kvickly. Hvis sommerdagen kalder på en tur i vandet, ligger Lemvig Strand en ti minutters køretur fra jeres nye hjem. I vil på Dalagervej 10 blive mødt af en gul murstensvilla fra 1948. Ejendommen kan med en kærlig hånd og moderniseringer blive til jeres ideelle drømmehjem, inde såvel som ude, for der hører nemlig et stort, grønt område til ejendommen. Her er mulighederne mange, efter de grønne fingre har ryddet op: Den haveinteresserede kan anlægge en urte- eller frugthave med højbede og høste godt om sommeren, mens familiens børn kan få fri leg i grønne omgivelser. Foran boligen vil I finde endnu et grønt område, hvor I kan anlægge fliser eller grus for at skabe et parkeringsområde til bilen. Indenfor byder jeres kommende hus på 318 etagemeter, som fordeler sig pænt på stueplan og kælder. Ligesom udendørsarealet kan en håndværkerens hånd gøre dette til dejlige rammer for jeres hverdag. Stueplan byder på en rummelig entré, to værelser, et badeværelse med badekar og separat brus, og stueplan rummer også en stor stue med brændeovn, der ligger i åben forbindelse med køkkenet - her kan man forestille sig, at familien samles omkring brændeovnens dejlige varme. Fra køkkenet kan I desuden tilgå udestuen, der vender ud mod det grønne område. Afslutningsvis råder kælderen over et bryggers med vaskefaciliteter og disponible rum, der er oplagt til opbevaring, hobbyen eller måske noget helt tredje. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Dalagervej 10, Hove, 7620 Lemvig
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.