SOLGT! SOLGT!
SOLGT!
Rammerne om en tryg og velfungerende hverdag er sat med den pæne og veldisponerede villa, der ligger i naturskønne omgivelser i Vinderød for enden af en blind vej med et flot kig til Arresø.
Huset er bygget i 2004 og er dermed tilpasset den moderne families hverdag med en gennemtænkt planløsning og alle faciliteter, der gør hverdagen lidt ekstra nem og behagelig. Førstehåndsindtrykket er ligeledes godt, for I modtages først og fremmest i en bred indkørsel med en solid carport med tilhørende isoleret udhus i samme stil med huset, og så omkranses hjemmet af en velopvokset hæk, der sørger for privatlivet. Haven er derfor ugeneret, og herude finder I gode forhold for udelivet med en græsplæne, der lægger op til lige dele leg og afslapning, smukke bede med en varieret beplantning, såvel som en stor sydvendt terrasse, der smyger sig omkring hjemmet og giver jer flere solrige og indretningsvenlige hyggekroge.
I finder hovedindgangen via en fin entré, der åbner direkte op til et lyst alrum med åben forbindelse til det veludstyrede køkken samt dobbelte døre, der åbner op til den indbydende opholdsstue. Flytter I ind her, kan I altså glæde jer over et velfungerende og sammenhængende fællesareal med et fantastisk lysindfald fra ovenlysvinduerne og de store vinduespartier, hvor I har god plads til at samle familie og venner. Dørene fra alrummet og stuen kan slås op til den skønne terrasse, hvor måltiderne kan nydes, hvilket giver en naturlig forbindelse mellem hus og have. Hjemmet afrundes med fire gode værelser med indbyggede skabe. Det ene udgør en oplagt forældreafdeling med walk-through garderobe og en suite badeværelse, hvortil to af værelserne ligger lige op ad hjemmets andet badeværelse. Endvidere er der et lyst praktisk bryggers med vaskefaciliteter.
I bosætter jer på en blind villavej i et roligt og børnevenligt kvarter med stisystem til blandt andet Vinderød Privatskole og tæt på den nybyggede folkeskole i Enghaven. Området omkring villaen er naturskønt, og der er mange mulighed for skønne gåture i området, ved Arresø og i den nærliggende Vinderød Skov, hvilket giver rig mulighed for at nyde naturen. Derudover vil I sætte pris på nærheden til indkøb og daginstitution. Spiller I golf, kan Asserbo Golf Club nås efter en kort gåtur. Endeligt er Frederiksværk og dens hyggelige historiske centrum blot en kort cykeltur væk.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning
Arresøvænget 10, 3300 Frederiksværk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.