SOLGT! CHARMEREDE KLASSISK VILLALEJLIGHED PÅ ØSTERBRO MED 169 ETAGEMETER
Vi byder jer velkommen til Egebæksvej 3, her kommer I til at bosætte jer på Østerbro-siden i udkanten af et skønt villakvarter. Hverdagen kommer helt tæt på med denne placering, for I kan glæde jer over henholdsvis 230 og 800 meter til Lidl og Netto, mens daginstitutioner, skoler og sportsfaciliteter ligger i en radius af 1,6 kilometer fra jeres hoveddør.
Tilværelsen omkring Egebæksvej kommer altså til at føles som at bo i en lille, hyggelig by, men alligevel går der ikke lang tid, før I finder jer selv på resten af Københavns gader og stræder. Gode bus- og togforbindelser fragter jer nemt og hurtigt rundt i byen; tag for eksempel bussen til Østerbrogade, hvor eksklusive butikker og trendy restauranter ligger i hobetal.
Tilbage på villavejen er det en flot og klassisk rødstensejendom fra 1928, som venter på Egevæksvej 3. Den passer godt ind i resten af gadebilledet, der er præget af gamle, flotte villaer bag grøn beplantning. På den anden side af smedejernslågen venter en dejlig overskuelig grund som er opdelt lejlighederne i mellem på samlet 628 kvadratmeter. Her får I solrige hyggekroge pakket ind i grønt, og grundet den høje beplantning er haven dejlig privat.
Indenfor slår hoveddøren op til en skøn bolig, hvor en klassisk og herskabelig indretning præger hjemmet fra start til slut. Fra entreen har I adgang til husets karbadeværelse, køkkenet og to stuer en suite, hvorfra I finder vej ind i husets første værelse. Ejendommens sjæl mærkes virkelig, for her imponerer flot stukkatur, trægulve i sildebensmønster, dannebrogsvinduer og fyldningsdøre. Alting, lige fra det rummelige køkken til det nydelige badeværelse, står i dejligt lyse farver, så hele hjemmet kommer til at fremstå venligt og indbydende.
Førstesalen byder foruden en repos på tre disponible rum, som sælger har anvendt som værelser tidligere, rummene finder sig godt til rette under de fritliggende bjælker. Smukke detaljer som lofter til kip og rundede vinduer gør oplevelsen heroppe til noget helt særligt, og naturligvis finder trægulvene og dannebrogsvinduerne også vej herop.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Egebæksvej 3, 1., 2100 København Ø
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.