SOLGT! CHARMERENDE HALVT DOBBELTHUS MED GLASUDESTUE OG TÆT PÅ VANDET
Vi har glæden af at udbyde et rigtigt fint halvt dobbelthus med glasudestue tæt på indkøb og byliv. På Østre Alle 17B får I et hjem med et flot lysindfald og en varm atmosfære, en skøn have, glasudestue og tæt ved vandet.
Det første, I møder, når I træder indenfor, er en stor entré, med adgang til samtlige rum. De 92 kvadratmeter er veludnyttet og indeholder to gode størrelse værelser, et badeværelse med rigelig opbevaringsplads og separat bruseniche, bryggers med vaske- og tørrefaciliteter samt køkken, alrum og stue i åben forbindelse. Den charmerende indretning og det dejlige dagslys, der fylder hele boligen, giver nærmest følelsen af feriestemning, og fra stuen er der desuden adgang til en lysfyldt udestue, hvor I året rundt kan sidde og nyde solen og den skønne udsigt over haven.
Fra glasudestuen kan I gå ud på den vestvendte terrasse, hvor I får eftermiddags- og aftensol, ogherfra kan I bevæge jer videre ud i den lukkede have. Haven er let at holde med en lille græsplæne, træer og buske. Der er også mulighed for at indrette legeareal til børnene.
Dobbelthuset er bygget i 1983 og fremstår velholdt med sin hvidpudsede facade. Foran ejendommen er der en lang indkørsel på en fredelig vej, og på siden af huset en carport. Tilstødende carporten er der et lille skur og udhus, og ydermere er der på matriklen også et separat værksted til rådighed - I kommer altså ikke til at mangle opbevaringsplads.
I kan følge hyggelige stier ned til Strandbakkerne, gennem en lille bøgeskov. Efter få minutter kommer I ned til vandet, hvor I kan slå jer ned på et strandhåndklæde eller hoppe fra badebroen i bølgen blå. Beliggenheden er også attraktiv ift. hverdagens praktikaliteter, for 5 minutter væk på gåben ligger SuperBrugsen, og når I skal pendle, er der 8 minutter til Gilleleje Øst St. Er der behov for skole, daginstitution og boldklub, ligger dette også inden for 1,2 kilometer fra adressen. Afslutningsvis kan vi oplyse, at der er ca. 1 kilometer til Gilleje midtby.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Østre Alle 17B, 3250 Gilleleje
Rækkehus med ejerlejlighedsstatus
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.