SOLGT! FANTASTISK VILLA MED NATURSKØN BELIGGENHED
Vi kan nu udbyde denne charmerende villa, hvor I får, hvad I ser: en velholdt og veldisponeret bolig, der er lige til at flytte ind i, og som byder på indbydende rum samt flotte udearealer. Læs endelig med videre her.
I kan indrette jer på nogle gode og velfordelte kvadratmeter, som er fordelt over to plan og giver jer et indretningsvenligt og indflytningsklart udgangspunkt. I kan tilgå huset via en rummelig entré eller en baggang med trappeopgang til førstesalen. Her kan I afsætte sko og overtøj og fortsætte på opdagelse i det skønne hjem. I stueplan gemmer der sig en stor og lys stue med brændeovn, der ligger lige op til et veludstyret køkken, og hertil finder I to værelser og et godt badeværelse med separat brus. Fortsætter I turen ovenpå, er der her endnu et dejligt soveværelse, en stemningsfuld stue med fritliggende hanebånd, en møblerbar repos og et fint ekstratoilet. Der mangler ikke noget her.
Huset fremtræder utroligt pænt med sin skagensgule facade, sortglaseret tegltag og detaljer som sprossede vinduer. I får dertil en smuk fliseterrasse på begge sider af huset, så her kan I uden problemer indrette med grill og havemøbler og nyde solen i alle dagens timer. Haven er stor og frodig med græsplæne, nedgravet trampolin og flere hyggekroge. En have med plads til både afslapning og leg.
I kommer til at bo blandt fred, ro og fuglekvidder her. Adressen placerer sig nemlig på en stille vej med minimal trafik, hvor naturskønne områder blot er en kort gåtur væk. Brug f.eks. dagen ved Stilling Sø eller nyd en af de mange grønne områder, der findes i omegnen. I har ligeledes yderst kort afstand til både skole, institutioner og indkøb, alt imens Skanderborgs hyggelige og livlige bymidte er bare fem kilometer væk og Aarhus C 20 km væk.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Gormsvej 3, Stilling, 8660 Skanderborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.