CHARMERENDE FRITIDSHUS NÆR HAVN OG FJORD
Omtrent ni kilometer vest for Skjern ligger skønne og romantiske Stauning, der har placeret sig lige ud til Ringkøbing Fjord, hvor der er ro, feriestemning og højt til himlen. På Rørvænget 4 udbydes nu et rødmalet, træbeklædt fritidshus, der for alvor kunne mærke solens stråler i 1986, der er husets fødselsår. Alt i alt kan ferien få lov til at brede sig over 102 etagemeter, og inden døre er det sjælen, der viser jer rundt. Husets stueplan inviterer jer indenfor til en entré, der glædeligt baner vejen til de øvrige rum. Badeværelset indeholder både toilet og separat brus, og med to regulære værelser er der både sørget for fornuftig senge- og skabsplads til sommerens kjoler og skjorter. Resten af stueplan har sat fællesskabet i fokus, da I kan udfolde jer gastronomisk i køkkenet, dække et fint bord i alrummet eller rykke helt tæt og nyde varmen fra de dansende flammer i brændeovnen, der findes i den lysfyldte stue. Som en ekstra bonus kan I se frem til en kælder med fyr-/vaskerum og et stort disponibelt rum, der kan indrettes som ekstra stue eller som hobby-/aktivitetsrum. En 1.200 kvadratmeter stor grund byder sig til, og her vil I uden tvivl bruge flest vågne timer, når vejret tillader det - og hvis vejret ikke tillader det, så kan I altid sætte jer til rette under den overdækkede terrasse med plads til at indrette med et spiseafsnit med havemøbler og et afslapningsområde med loungemøbler. Der er plads til at spille bold eller dyste i kongespil, og de grønne fingre kan også holdes i gang med fine buske i alskens former og farver. Ferien vil udspille sig i Stauning, og følger I Strandvejen, bliver I fulgt ned til det hyggelige havnemiljø, hvor I kan nyde synet af de fine skibe, der sejler ud på fjorden med aftensolen, der går ned i horisonten. På havnen er der restaurant og hygge og Stauning byder også på både fiskesø, hundesko, destilleri, legeplads og indkøb i Min Købmand. I kan køre til Skjern på få minutter med en hyggelig bymidte, der båder på spisesteder, indkøbsmuligheder og kulturelle oplevelser samt Skjern Station med togforbindelser mod Aarhus, Esbjerg, Holstebro og Varde. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.