SOLGT! MODERNISERET VILLA 10 MIN. TIL STRAND OG 20 MIN.TIL HILLERØD
I et roligt og trygt villakvarter udbydes nu en moderniseret og indflytningsklar villa på 108 kvadratmeter, og de rene linjer viser jer rundt, hvad end I befinder jer i stueplan eller har sat kurs mod førstesalen. Hjemmet passer til den lille børnefamilie, parret eller den pladsønskende enkeltperson, der også kunne tænke sig en lille have til afslapning og solbadning – kig med. Huset har to indgange, hvor I enten åbner op til bryggerset eller entréen. Det funktionelle bryggers er oplagt, hvis I vender snavsede hjem, da der er flisegulv, vaskefaciliteter og god skabsplads til at hænge overtøjet væk. Entréen åbner direkte op for hele hjemmet, og herfra kan I kigge direkte mod det store køkken-alrum, hvor det tidløse køkken opført i hvide elementer komplementeres med hårde hvidevarer og greb i stål. Det moderne badeværelse er opført i flotte nuancer, der skaber et eksklusivt udtryk, og her er der både et væghængt toilet og et kombineret bad/brus. Resten af stueplan viser sig med tre regulære værelser på stribe, mens hele førstesalen er afsat til et stuemiljø med plads til den store sofa. Bevæger vi os udendørs, får I glæde af en overskuelig grund, der tæller 269 kvadratmeter. Foran matriklen er der lagt fliser, hvor bilen kan parkeres efter brug, og selve haven er næsten vedligeholdelsesfri. Fra køkkenet er der udgang til den sydøstvendte fliseterrasse med plads til et havesæt, og terrassen glider over i et lille græsareal, og følger I det rundt, vil I både finde buske og endnu en terrasse i hjørnet af grunden, der er dejlig eftermiddags- og aftensol på den vestvendte terrasse foran huset. Vender I blikket mod omgivelserne, får I mulighed for at få en fredelig tilværelse, men hvor der ikke er langt til naturskønne åndehuller og hverdagens gøremål. der er kun 10 minutters kørsel til Gilleleje og dejlige badestrande langs Nordkysten og 10 min. til Esrum Sø og Gribskov. Der er bare 700 meter til Netto, og der er 850 meter til Græsted Torv med bar og takeaway, og lidt længere nede ad Græsted Hovedgade findes en Meny. Der er heller ikke langt til Gribskolen, Gribskovhallen eller det lokale bibliotek, og vil I opleve endnu mere byliv og smuk natur, kan I køre til Hillerød på omtrent 20 minutter. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Snebærvej 34, 3230 Græsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.