SOLGT! CHARMERENDE OG RUMMELIG LEJLIGHED MIDT I ODENSE
Velkommen til Pjentedamsgade 16B, 2.sal.
Her inviteres du indenfor i denne centralt beliggende lejlighed i hjertet af Odense.
Lejligheden byder på et charmerende, indbydende indre og en beliggenhed, der gør hverdagen let og bekvem. På de 66 kvadratmeter får du en gennemtænkt planløsning, der passer perfekt til singlen, den studerende, parret eller den lille familie, men lejligheden kan også nemt ændres fra to-til treværelses, så den fint kan anvendes som delelejlighed. Det lyse og rummelige køkken er fuldt udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer, og den store opholdsstue giver dig rigelig plads til både sofa, spisebord og hyggekroge.
Du finder også et dejligt værelse med indbygget skabsplads, en entré og et stort, lyst badeværelse med vaskefaciliteter, separat brus og masser af plads.
Ejendommen fra 1935 står flot og klassisk på Pjentedamsgade 16B. På øverste sal finder du denne stilrene lejlighed, der er moderniseret med gode faciliteter og lækre løsninger, så du kan flytte direkte ind og føle dig hjemme med det samme.
Udearealerne er også værd at glæde sig til. Du kan nyde den flisebelagte hyggelige gård, og cyklen kan du trygt parkere under overdække, ligesom der er gratis parkeringsfaciliteter
lige foran ejendommen.
Beliggenheden er intet mindre end fantastisk. Fra lejligheden har du kun få minutters gang til Odense Banegård, Letbane, Koncerthus og Carl Nielsen Museet. Længere fremme finder du H. C. Andersens Hus, Nørregade samt Vestergade og Fisketorvet, hvor du kan shoppe og nyde velrenommerede caféer og restauranter. Det bliver ikke mere centralt end her. Desuden har du nem adgang til dagligvarer, børnehus og skole.
Pjentedamsgade 16B, 2., 5000 Odense C
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.