SOLGT! STUELEJLIGHED CENTRALT I FREDERIKSSUND
Drømmer du om, at alt fra naturen til fjorden og byens liv ligger inden for gåafstand? Ville du sætte stor pris på at få din egen sydvendte terrasse? Og ønsker du at bo i en rigtig fin lejlighed, der lægger gode, bekvemme rammer om tilværelsen? Hvis du kan sige ja, ja og ja, så tag med os til Kocksvej 13.
Boligen er beliggende i gadeplan, for det er en af ejendommens stuelejligheder, som vi skal kigge nærmere på. Indenfor tager en entré imod dig, og her er der sørget for praktisk skabsplads til sko og overtøj. Et værelse og et badeværelse med brus og vaskefaciliteter har du ligeledes at gøre godt med. Vi bevæger os hastigt videre til hjemmets indbydende opholdsrum: Stue og køkken smelter sammen til én enhed, hvor det velforsynede køkken placerer sig få meter fra det fremtidige sofaområde, mens de store vinduespartier bidrager med et hyggeligt udsyn.
Du behøver dog ikke at nøjes med at betragte udemiljøet indefra, da dobbeltdørene åbner direkte ud mod en sydvendt terrasse. I retning af sydens sol kan du læne dig tilbage og få tiden til at gå med grillhygge og læsning under åben himmel. Herfra er der yderligere afsæt til et grønt fællesareal, som indrammes af hæk hele vejen rundt.
Hvis det samtidig er essentielt for dig at bo godt og centralt, vil begejstringen kun blive større. Med en spadseretur kan du lokalisere gode indkøbsmuligheder, et fitnesscenter samt bymidtens butikker og spisesteder. Lige så let og elegant finder du frem til byens egen lille naturperle, Sillebro Ådal, ligesom du kan nyde lidt solbadning og et måltid i havnemiljøet og en sejltur ud på fjorden. Som en sidste, men ikke uvæsentlig detalje, er der knap tre kvarters kørsel til København K, og fra stationen sætter S-toget også kurs mod hovedstadens inderste.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Kocksvej 13, st.. 6., 3600 Frederikssund
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.