ET HYGGELIGT FRISTED MED GÅAFSTAND TIL BJERGE STRAND
Her får I et sted, hvor I kan lægge hverdagslivet til side og i stedet give plads til gode bøger, brætspil og sol på terrassen? I får et hyggeligt fritidshus på en stor og dejlig grund, der ligger i et populært sommerhusområde ved Bjerge Strand.
Området placerer sig tæt på Gørlev, og midtvejs på strækningen mellem Slagelse og Kalundborg. Og der er rigeligt at udforske i det naturskønne landskab omkring jer, hvor I eksempelvis kan cykle rundt på Reersø, når I da ikke lader dagene flyde afsted i vandkanten hjemme ved Bjerge Strand, hvor der er blåt vand, hvidt sand og en iskiosk, der frister. På vej hjem fra stranden krydser I mere dejlig natur, for I møder blandt andet Halleby Å, der snor sig gennem landskabet, før I ankommer til Violvej.
Huset ligger på en 1.343 m2 stor grund, så der er luft omkring jer og rigelig plads til det gode udeliv. Haven er anlagt med en stor plæne, der lægger op til både petanque og kongespil, og så kan I indrette jer med små hyggekroge til et efterfølgende hvil. Sommerhuset står på charmerende vis med en rødmalet træfacade og hvide vinduesrammer.
Indendørs får I 53 m2, der fordeler sig fint på en entré, to værelser, et badeværelse med brus og et opholdsrum, der er skræddersyet til hyggestunderne; der er nemlig åben forbindelse mellem stuen og køkkenet, så I kan være sammen, mens der på én gang hygges med hjemmebag i køkkenet og slappes af i sofaen. I stuen vil I desuden nyde effekten af de store vinduer, der indrammer udsigten til årstidernes skiften i haven.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.