SOLGT! VELDREJET 2V'ER MED SOLRIG ALTAN
Vi udbyder nu en superfin lejlighed, der er helt efter bogen, hvis man leder efter en god base nær byen - I rolige omgivelser med udsigt over villakvarteret i Vigerslev finder I jeres kommende hjem. Læs med her!
Lejligheden byder sig til med en klassik planløsning, hvor en fordelingsentré giver afsæt til samtlige rum. Dagligdagen kommer primært til at udspille sig i de to dejlige leverum. Hjemmet rummer en skøn, sydvestvendt stue og et pænt værelse mod nordøst; her er lysindfaldet altså helt ideelt, og du kan se frem til at nyde dine aftener i stuen med kig ud til en sol, der sænker sig over byens tage, mens værelset er dejligt køligt ved sengetid. Begge rum giver dertil alsidige muligheder for indretning alt efter behov, og den gode kvadratmeterfordeling gør også hjemmet velegnet som delebolig. Selvfølgelig får hverdagen også gode vilkår med det fine køkken og det rummelige badeværelse. Sidstnævnte rummer bl.a. separat brus samt opbevaring bag spejlet, og køkkenet giver plads til alle hjemmekokkens udskejelser med masser af skuffer, god bordplads samt alle hårde hvidevarer.
Lejligheden placerer sig i en gedigen ejendom fra 1940; en periode, hvis byggestil er velkendt for sin gode kvalitet og praktiske løsninger. Men det er ikke kun praktik, der er i højsædet her, for herlighedsværdien er også til at tage og føle på. Foran ejendommen er der anlagt et hyggeligt gårdmiljø, der mest af alt minder om en grøn have, mens selve lejligheden er udstyret med en fransk altan i soveværelset og en møblerbar altan med aftensol i forbindelse til stuen. Så er du typen, der nyder et glas vin i solen og en udendørs middag med vennerne, er dette helt sikkert stedet for dig.
Beliggenheden fuldender det gode billede ved at give dig en placering i rolige omgivelser, men også tæt på byen. Vigerslev er bestemt et kvarter i opblomstring, og vi forstår hypen. Her er du tæt på grønne områder såsom Vigerslevparken, Kulbaneparken og Valbyparken, mens butiksliv, caféer og takeawaytilbud også bugner i de omkringliggende gader. Slutteligt finder du gode busforbindelser tæt på, eller du kan gå til Hvidovre eller Vigerslev Allé S-togstation, hvorfra du nemt forbindes til hele Hovedstadsområdet. Som bonus til det hele kan det oplyses at der er internettilgang i foreningen, samt fællesvaskeri med tørretumble og tørrerum.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Prisholmvej 5, 2. tv., 2500 Valby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.