MURSTENSVILLA TIL BØRNEFAMILIEN I ROLIGT OMRÅDE
I den sydlige del af Odense, nærmere betegnet Højby, ligger denne røde og indflytningsklare murstensvilla tæt på skoven. Villaen har med sine 154 kvadratmeter, fordelt på to plan, den perfekte plads til den store familie, og på grunden er der bl.a en garage og en have, der har en stor, grøn græsplæne med æbletræer.
Når I møder hoveddøren, træder I direkte ind i den store og lyse entré med plads til familiens overtøj. Fra entréen kan I gå videre ind i den store stue med udgang til terrassen og haven. I stuen er der plads til hele familien, hvor I både kan have sofaarrangement og en spisestue. Det funktionsdygtige køkken ligger separat fra stuen, og det rummer masser af skabsplads med dertilhørende opvaskemaskine - og hvis I på sigt drømmer om køkken-alrum, kan det oplagt etableres. Derudover er der i stueetagen et badeværelse med brus, to værelser og vaskerum som ligger i forlængelse af garagen. Trappen i entréen fører op til villaens 1. sal, hvor I fra den åbne repos har adgang til et rummeligt badeværelse med brus og tre værelser. Fra det største værelse, som evt. kan opdeles i to, er der udgang til garagens tag, hvor I vil få ‘altan-fornemmelser’.
Den røde murstensvilla er bygget i 1963, og den har med sin grund på 669 kvadratmeter en terrasse og en stor, velholdt have med plads til leg og hyggelige stunder. Villaen ligger ugeneret og omsluttet af høje træer med et fint træhegn, der sikrer privatlivet.
Højby var tidligere en by for sig, men siden 2010 har Højby været set som en del af Odense. Her i byen er der to skoler, mange indkøbsmuligheder bl.a. Højbyhus som er et økologisk bageri med tilhørende cafè, og en idrætsforening, der tilbyder forskellige sportsgrene. Fem minutters gang fra villaen ligger Bakkegården, der bl.a. arrangerer musikaftener og foredrag med spisning, og endnu tættere på denne villa ligger Højby Fyn St., hvor I kan tage toget til Odense Banegård på 15 minutter. Udover dette kan I, igen på få minutters gang, nyde Hundeskov Højby og Musiklegepladsen. Her i Højby er der ikke langt til tingene.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Banehøjvænget 2B, 5260 Odense S
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.