SOLGT! GOD OG VELDISPONERET ETPLANSBOLIG MED FAMILIEVENLIG PLANLØSNING
Velkommen til Agertoften 40, hvor I finder en skøn etplansbolig fra 1961, der bærer præg af tidens kreative arkitektur. Boligens unikke ydre komplimenteres med en god planløsning, hvor der især er fokus på praktik, så jeres hverdag kan blive en anelse lettere. Det rolige villakvarter byder på naturskønne områder, daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder, så der skal ikke meget til, før I kan tjekke de daglige gøremål af listen eller nyde den friske luft i rolige omgivelser.
De 90 kvadratmeter er fuldt udnyttet med en del opbevaringsplads, som især ses i entréen og den tilhørende gang. Herfra er der afsæt til husets tre gode og regulære værelser, der kan indrettes lige præcis, som I ønsker og har brug for. Det ene soveværelse giver tilmed adgang til det ene af to disponible rum, hvor der allerede nu er installeret en vaskemaskine. Boligens badeværelset prydes af ægte marmorfliser, og køkkenets låger og fliser trækker igen tråde til byggestilen, hvor funktionaliteten her også er i højsædet med plads til at nyde morgenkaffen ved spisepladsen. I stuen strømmer lyset ind gennem det store vinduesparti, som bidrager til en god rumlig fornemmelse.
Den sydvendte træterrasse er delvist overdækket, og dens asymmetriske form understreger byggestilen og binder en fin sløjfe om husets eksteriør. Her kan I i hvert fald nyde udsigten ud over den indhegnede have, hvor der er plads til blomsterbed for dem med grønne fingre eller sandkassen for de små.
I kommer til at bosætte jer i et roligt og meget populært kvarter, hvor skoler, institutioner og fritidsaktiviteter ligger i nærområdet. Der skal heller ikke mere end en fem minutters cykeltur til, før I finder både indkøbsmuligheder, takeaway og restauranter – Og hvis I har brug for at komme lidt væk fra hverdagens strabadser, så er der ganske kort afstand til Østerådalens smukke natur.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Agertoften 40, 9200 Aalborg SV
Rækkehus med ejerlejlighedsstatus
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.