CHARMERENDE BYHUS LIGE MIDT I NÆSTVED
I får sjæl og charme med i købet, når I overtager nøglerne til Ny Jernbanevej 11, for her - lige midt i Næstved - ligger et fint byhus fra starten af 1900-tallet. Bag det klassiske ydre venter tre etager med muligheder og skønne detaljer, så slip fantasien løs og giv nyt liv til de 154 etagemeter.
Indenfor møder I en bolig i to etager plus en kælder på 64 bonuskvadratmeter. Kælderen har egen indgang og flere disponible rum, som I kan forvandle til vaskerum, viktualierum, hobbyrum og meget andet. Turen går videre op ovenpå til en stueetage, der primært er dedikeret til samværet; det er nemlig her, I finder køkkenet og de tre stuemiljøer, som giver jer god plads til at samles. I kan også skræddersy planløsningen efter jeres behov og ønsker. Måske I vil etablere et ekstra værelse her i stueplan, og måske I vil skabe et mere åbent leverum med forbindelse mellem stue og køkken?
Charmen og potentialet gemmer sig rundt om i husets fine detaljer såsom fyldningsdørene, gerigterne og ikke mindst plankegulvene; og I kan glæde jer over, at trægulvene har været gemt under gulvtæpper, så de har ikke været udsat for en masse slid, og I kan altså nemt gøre dem pæne med en slibning. Det vil klart opgradere værelserne på førstesalen, hvor I også finder husets badeværelse, der suppleres af et gæstetoilet i stueplan.
Matriklen folder sig ud med 413 overskuelige m2, der foruden huset giver plads til både en indkørsel, et drivhus og to udhuse, hvoraf det ene prydes af store vinduespartier og dermed udgør et oplagt atelier, hvis det da ikke skal indrettes som værksted eller hjemmekontor. Til slut kommer baghaven, som har selskab af eftermiddags- og aftensolen, så indret jer med terrasser og små hyggekroge rundt om i det grønne. Der er plads til flere biler i indkørslen.
Og beliggenheden? Den sikrer jer en tilværelse med gåafstand til alt, hvad I kan ønske jer. Der er 350 meter til toget med direkte forbindelse til bl.a. København, og ellers står Næstved til rådighed med en masse byliv; bevæg jer under Viadukten og direkte over til caféliv, gågader, biografture og meget andet i byens hyggelige centrum.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Ny Jernbanevej 11, 4700 Næstved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.