MULIGHEDSRIG 2V’ER MED LUKKET ALTAN I BENLØSE
Her får du en toværelses lejlighed, som er den rene drøm for den kreative sjæl - en lejlighed, hvor rammerne er fastlagte i en veldisponeret planløsning, men også kan formes og farves netop, som du allerhelst vil have det.
Velkommen til Benløse ved Ringsted, og velkommen til de 61 kvm, som kommer til at udgøre det næste kapitel af dit liv.
Din nye bolig møder dig med en entré, som giver adgang til en stue, et bad med badekar, et køkken og et værelse. Her kan du forme dine omgivelser, lige som du ønsker, når du giver rummene den tiltrængte klat maling, de fortjener, og snart kan du have hjemme i en lejlighed, der afspejler dine største indretningsdrømme. Ligegyldig hvem du er, kan du få en rigtig god tilværelse her - både solisten og parret i flere stadier af livet vil nyde at indrette denne lejlighed efter egen smag.
Fra lejligheden får du adgang til din egen lukkede altan, som løber langs hele bredden af stuen, hvor du kan sidde sydvestvendt i solen hele eftermiddagen lang. Når vejret er godt, kan du trække det store vindue til siden og nyde udelivet i dit private uderum, som i øvrigt giver masser af plads til indretning med planter, cafésæt eller en lille udesofa. Og når efteråret atter sænker sig, kan du altså trække vinduet til igen og dermed forlænge udesæsonen. Til lejligheden hører tillige et kælderrum på 8 kvm.
Benløseparken byder på lige dele grønne områder og gode parkeringsmuligheder i et rart område med indkøb, offentlig transport og foreningsliv i nærheden. I lokalområdet finder du Benløse Bypark, som opfordrer til grønne gåture, og Nordcentret. Små ti minutter væk i bil eller på cykel ligger Ringsted bymidte, hvor du finder rigeligt med butikker, caféer og restauranter - og skal du længere ud i landet? Så ligger Næstved og Roskilde ca. 40 minutters køretur væk i hver sin retning, mens du kan klare turen til København på en lille time.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Benløseparken 119, st.. th., 4100 Ringsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.