Hvis du skal til at sælge din bolig er et såkaldt “skuffesalg” måske værd at overveje. I denne artikel vil vi gå ind i, hvorfor flere i dag vælger at sælge deres bolig som skuffesalg, og hvad det egentlig indebærer.
Hvad er et skuffesalg?
Når en bolig sættes til salg uden at det bliver offentliggjort, kaldes det for et skuffesalg. Det betyder f.eks., at boligen ikke får et til-salg skilt, og at den heller ikke markedsføres på ejendomsmæglerens hjemmeside, eller sociale medier. For at sælge boligen udvælger ejendomsmægleren i stedet en række af potentielle købere ud fra et køberkartotek, der matches på baggrund af ønsker, og krav. På denne måde sikrer ejendomsmægleren, at boligen kun præsenteres til de mest relevante købere. Boligen bliver altså i mæglerens “skuffe”, indtil det rigtige match er fundet.
Fordelene ved skuffesalg
Selvom de fleste boliger stadig bliver sat til salg på traditionel vis, oplever flere og flere ejendomsmæglere en stigning af skuffesalg. Dette kan skyldes, at der er adskillige fordele forbundet med det, at sælge sin bolig diskret. Først og fremmest, giver det dig en mulighed for at få et overblik over efterspørgslen på din bolig, uden at offentliggøre salget. Sådan kan du f.eks. finde ud af, om det kan betale sig at sætte boligen til salg. Dette kan også være fordel, hvis du stadig er i tvivl om hvorvidt boligsalg er den rigtige beslutning.
En anden fordel, er at et skuffesalg potentielt set kan øge dine muligheder for en hurtigere salgsproces, da det kun vil være relevante købere der ser din bolig. Køberne vil derfor på forhånd være indforståede med, og interesserede i, din boligs type, pris og beliggenhed. Omvendt betyder et skuffesalg også, at man kan komme til at forbigå potentielle købere, der ikke er en del af din ejendomsmæglers køberkartotek. Det er derfor vigtigt at kontakte din lokale ejendomsmægler for en dialog omkring deres muligheder og køberkartotek, inden du beslutter dig for at sælge din bolig som skuffesalg.
Skuffesalg med Brikk
Hos Brikk er du altid i trygge hænder i forbindelse med dit skuffesalg. Vi er løbende i kontakt med kunderne i vores køberkartoteket, så vi altid ved hvordan efterspørgslen ser ud, og så vi tidligt i processen kan fortælle, hvilke købere der søger en bolig som din. På denne måde kan vi nemt og hurtigt matche din bolig med vores køberkartotek, så du er sikret at det kun er de mest relevante købere der kommer til fremvisning. Vi behandler selvfølgelig alle skuffesalg med den yderste diskretion, og fremviser kun din bolig til købere som du har godkendt på forhånd.
Hvis du står i den modsatte situation og leder efter en bolig, er du mere end velkommen til at tilmelde dig vores køberkartotek. Det eneste du skal gøre, er at udfylde dine boligønsker, og oplyse dine kontaktinformationer. Så vil en af vores erfarne mæglere kontakte dig, hvis der skulle dukke en bolig op som matcher det du søger. Vi tilbyder også køberrådgivning.
Oftest stillede spørgsmål
Hvad er et skuffesalg?
Et skuffesalg er, helt konkret, når en sælger beslutter sig for at sætte sin bolig til salg uden at offentliggøre det. Det vil sige at sælgeren tager kontakt til en ejendomsmægler som beholder boligen i sin “skuffe”, indtil den rigtige køber dukker op.
Hvor finder jeg skuffesalg?
Den primære måde at finde et skuffesalg er ved at tilmelde sig et køberkartotek hos en ejendomsmægler. De fleste ejendomsmæglervirksomheder har et køberkartotek hvor du blot skal indtaste dine boligpræferencer, og så vil en mægler kontakte dig når et relevant skuffesalg bliver udbudt.
Hvorfor bør jeg sætte min bolig til salg som skuffesalg?
Der er en række fordele ved at sætte sin bolig til salg som et skuffesalg. Hvis du f.eks. er ejer af en sjældent udbudt og efterspurgt bolig, kan et skuffesalg være en god måde at få boligen solgt på en diskret måde. Et skuffesalg kan også være ideelt hvis du ikke er interesseret i at dine venner og familie ved at boligen skal sælges, eller hvis du blot er interesseret i at vide hvor stor efterspørgsel der er på din type af bolig.
Er skuffesalg almindelige i Danmark?
Det er svært at sige hvor mange boliger der bliver solgt som skuffesalg i Danmark, da det er meget forskelligt fra ejendomsmægler til ejendomsmægler. Boligsiden.dk fastslog dog at cirka 11% af bolighandler i 2019 var skuffesalg, hvilket vidner om at det er en forholdsvist almindelig måde at sælge sin bolig på.
Hej Brikk
Min mand og jeg er interesseret i at få vores hus til salg meget hurtig som skuffe slag til at starte med og så derefter hvor den bliver markers ført.
Kan det lade sig gøre ved jer og hvad skal der til.
Hej Tina, det kan du sagtens!
Min kollega skriver til dig senere idag.
God dag
Andreas fra Brikk