Sælg fra kun 14.950 kr. Alt inkl. Fuld service fra A-Z fra lokale Brikk mæglere som vurderer og fremviser.
Frederiksværk er en del af Halsnæs kommune. Byen har ca. 12.718 indbyggere og hører under Region Hovedstaden. Gennemsnitsalderen i Frederiksværk er 43 år, og den aldersgruppe der udgør den største procentdel af Frederiksværks befolkning, er aldersgruppen 30-49 år.
Der bor 28% børnefamilier i byen, og byen er vurderet til at være et godt sted at bo for børnefamilier. Desuden er der skøn natur med ro og fred, samt kunst og kultur i byen.
Ifølge nyeste tal fra Finans Danmark, er den gennemsnitlige liggetid for parcel- og rækkehuse i Frederiksværk på 114 dage. Dette er en stigning sammenlignet med det foregående år hvor liggetiden var på 92 dage.
Frederiksværk er en meget historisk by, med masser af historiske oplevelser og seværdigheder. Gjethuset blev opført i to etaper, første del i 1761-63 og den anden i 1766-67. Gjethuset var tidligere et støberihus og blev brugt til at støbe kanoner. I dag er Gjethuset dog et kunst- og kulturhus med teater, musik og kunstudstillinger. Kulturhuset er placeret i en smuk og historisk bygning, og derfor er selve bygningen også et besøg værd.
Krudtværksmuseet er en spændende attraktion for både voksne og børn. Man får et godt indblik i krudtfremstillingens historie og får et indblik i hvor farligt arbejdet var. Risikoen for eksplosioner kan også ses i landskabet, i form af beskyttelsesvolde samt høje træer, hvis funktion var at opfange vragdele. Krudtværket blev grundlagt i 1758, og værket fremstillede krudt til militære og civile formål gennem mere end 200 år, og var i funktion til 1965. Krudtværket bliver i dag anvendt som museum, hvor man kan se de gamle maskiner, og lære om hvordan krudt blev fremstillet. Derudover kan man også besøge Frederiksværk Brandværnsmuseum, og se hvordan brandvæsnet fungerede i de gamle dage. Derudover er det også muligt at få en køretur i en af deres gamle brandbiler.
Er man mere til natur, kan man tage en vandretur på bakkestien, med smuk udsigt over Frederiksværk og Roskilde Fjord. Som del af bakkestien findes der nu også en svævebane på 35 meter. Bakkestien har mange højdemeter, da den følger en kystskrænt der blev dannet under sidste istid.
Frederiksværk er en by i Nordsjælland og ligger mellem Arresø og Roskilde Fjord. Byen ligger i Halsnæs Kommune som en nordvestlig del af Region Hovedstaden. Frederiksværk er tidligere kendt som en fabriksby i 1800-tallet med jernstøberi, maskinfabrik, knivfabrik, krudtfabrik og kobbervalseværk.
I 1728 anlagdes en mølle, og i 1751 oprettede franskmanden E.J. de Peyrembert et kanonstøberi. Men dette kanonstøberi måtte lukke, og det blev overtaget og omdannet til våbenfabrikken Frederiksværk, som fremstillede kanoner, krudt og andet krigsmateriel. Fabrikken blev hurtigt udvidet og suppleret med jernstøberi, og en bebyggelse opstod ved industrikomplekset. Frederiksværk fik i 1850 status af handelsplads. Byen var på dette tidspunkt stadig relativ lille med lidt over 700 indbyggere. I 1858 opkøbte Anker Heegaard alle statens virksomheder i byen. Det var også Heegaard som etablerede havnen i 1862, og der kom dampskibsforbindelse til København. I 1897 åbnede jernbaneforbindelsen til Hillerød, og i 1907 fik Frederiksværk købstadsrettigheder. I 1940-42 blev Det Danske Stålvalseværk etableret, og virksomheden blev byens største arbejdsplads. Denne virksomhed trak en del følgeindustri til byen, og antallet af arbejdspladser steg markant, hvilket trak flere indbyggere til byen.
Prisudviklingen på parcel- og rækkehuse i Frederiksværk, har ifølge Finans Danmark i det seneste registrerede kvartal, 3. kvartal af 2023, set et prisfald på 5.9% i forhold til det forrige kvartal. På årsbasis er prisen faldet med 15.7% sammenlignet med samme kvartal, året før.
Sælg fra kun 14.950 kr. Alt inkl. Fuld service fra A-Z fra lokale Brikk mæglere som vurderer og fremviser.