fbpx

Sådan klargør du din bolig til at få taget billeder

Del denne artikel
Facebook
LinkedIn
Email

Cirka 98% af alle bolighandler starter i dag online. Det sker bl.a. gennem boligsider såsom Boliga og Boligsiden, hvor det er muligt at se billeder, plantegninger og relevante informationer omkring boligen. Særligt billederne er vigtige, da de som oftest er det første folk ser. Det er dermed ud fra billederne at de fleste danner et indtryk af, om boligen er interessant for dem. Når du skal til at sælge din bolig er det derfor en god idé at gøre din bolig så præsentabel og indbydende som muligt, inden der skal tages billeder. Læs denne guide, og find ud af hvordan du kan klargøre din bolig til at få taget professionelle billeder.

Ryd op

For at din bolig kan fremstå indbydende og præsentabel er det selvfølgelig vigtigt at der ryddes op, inden billederne bliver taget. Det vil sige at legetøj skal fjernes fra gulvet, tøj skal i vaskekurven, opvasken skal tages, osv. Ved at rydde op fjerner du eventuelle forstyrrende elementer, og gør det lettere for potentielle købere at forestille sig et hjem i din bolig.

Gør rent

Efter du har ryddet op kan du med fordel gøre rent i boligen. Det er ikke alt der kan ses på billederne, men det er alligevel en god idé at tørre overflader af, støvsuge, rede sengen, osv. En større rengøring kan være med til at få boligen til at se mere velplejet og indbydende ud på billederne, og derigennem tiltrække flere potentielle købere.

Tænd lys

En af de primære ting som potentielle købere lægger mærke til når de kigger på billeder af din bolig, er lysindfaldet. En lys bolig fremstår generelt mere indbydende, samtidig med at det kan give indtrykket af plads og rummelighed. Der er en række forskellige måder hvorpå du kan få mere lys ind i boligen, inden der skal tages billeder. Du kan f.eks. tænde lamperne rundt omkring i boligen, og en eventuel brændeovn/pejs.

Mal vægge

En anden måde hvorpå du kan få boligen til at fremstå mere lys, er ved at male mørke vægge hvide. Dette vil få boligen til at fremstå mere lys, venlig og rummelig. Du kan med fordel gøre det samme med mørke overflader i køkkenet, stuen og badeværelset, hvor potentielle købere særligt vil kigge på både lysindfaldet og pladsen. Det kan være en god idé at fokusere særligt meget på køkkenet, da næsten halvdelen af alle boligsøgende mener at dette er det vigtigste rum. Ved at male overflader i køkkenet hvide kan du f.eks. give indtrykket af, at køkkenet er mere nyt og moderne, hvilket ofte vil appellere til boligsøgende.

Aftal et godt tidspunkt med fotografen

Når du har fulgt de forudgående trin og skal til at aftale en tid med fotografen, bør du overveje hvor lyst der udenfor på det tidspunkt hvor billederne skal tages. En god forhåndsregel er, at jo mere naturligt lys der er, jo bedre.

Bestil en gratis og helt uforpligtende vurdering med din lokale ekspert nu Få en gratis vurdering

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *