Hvis du før har haft en ejendomsmægler tilknyttet i din bolighandel, er du nok bekendt med et såkaldt ejendomsmæglersalær. Selvom et ejendomsmæglersalær kan virke som en simpel omkostning i forhold til din bolighandel, så kan det være svært at finde ud af hvad pengene præcis går til. I dette blogindlæg vil vi gå lidt mere i dybden med ejendomsmæglersalær, og bl.a. forklare hvilke ydelser der som oftest er inkluderet i salæret, samt prisen på et gennemsnitligt salær. Derudover vil vi gennemgå hvilke ydelser der er inkluderet i ejendomsmæglersalæret her hos Brikk, og hvordan det er muligt for os at sælge din bolig for blot 12.500 kr.
Hvad er et ejendomsmæglersalær?
Et ejendomsmæglersalær er, som navnet antyder, det salær en ejendomsmægler tager for at hjælpe dig med at sælge din bolig. Det er altså et vederlag som du betaler, for at få nogle forskellige ydelser af ejendomsmægleren. Ejendomsmæglersalæret går til bl.a. mæglerens løn, markedsføring af din bolig, dokumentomkostninger, fremvisning af din bolig, og meget mere. Salæret angives, som oftest, som et fast beløb.
Hvad er inkluderet i et ejendomsmæglersalær?
Som sagt er der en række ydelser som medregnes i et ejendomsmæglersalær, udover mæglerens løn. Ydelserne som salæret dækker over kan bl.a. være i form af boligens vurdering, markedsføring, eventuelle dokumentomkostningerne, fremvisning og endeligt, prisforhandling. Det er dog vigtigt at pointere, at de inkluderede ydelser kan være forskellige fra mægler til mægler. Hos nogle ejendomsmæglere koster markedsføringen af boligen f.eks. ekstra, hvorimod andre mæglere, som Brikk, har det inkluderet i salæret. Når du vælger at sælge din bolig via en ejendomsmægler kan det derfor være en god idé at undersøge hvilke ydelser der er inkluderet i salær, samt prisen for disse.
Hvor meget er et gennemsnitligt ejendomsmæglersalær?
Det estimeres at ejendomsmæglersalæret hos danske mæglere er på cirka 85.000 kr. i 2021. Prisen skyldes i høj grad, at du hos de større, traditionelle ejendomsmæglerkæder betaler for nogle omkostninger som ikke har en direkte indflydelse på dit boligsalg. Det koster nemlig ikke 85.000 kr. at sælge sin bolig. Det som du betaler for er bl.a. udgifterne forbundet med, at de traditionelle mæglerkæder kan åbne og drive nye butikker. Derudover betaler du også for, at din mægler kan få en høj løn.
Hos Brikk mener vi, at dette er en dårlig handel for dig. Yderligere tror vi på, at de forskellige udgiftsposter i et ejendomsmæglersalær bør være gennemskuelige, så du ved præcis hvad du betaler for. Dette er med til at skabe gennemsigtighed og tryghed når du sætter din bolig til salg. Af samme grund har vi sat et fast ejendomsmæglersalær, så du ikke oplever nogle uforudsete omkostninger når du vælger Brikk som mægler.
Hvor meget koster det at sælge med Brikk?
Med Brikk som ejendomsmægler koster det henholdsvis 12.500 kr. og 24.500 kr., alt efter om du vil fremvise din bolig selv eller lade os stå for det. Inkluderet i vores salær er alle de nødvendige ydelser for, at din bolig kan blive solgt. Det vil sige at vores salær inkluderer alt fra vurdering og markedsføring, til dokumentbehandling og prisforhandling. Du får altså en A-Z service, til en fast lav pris.
Vi har skabt en ejendomsmæglervirksomhed, hvor salæret reflekterer hvilke egentlige omkostninger og ydelser der indgår i et boligsalg. Du betaler altså ikke for, at vi kan udvide, eller drive forretning. Med Brikk som ejendomsmægler er du derudover også sikret rådgivning fra en lokal og erfaren mægler, der vil være med dig i salgsprocessen fra start til slut. Vores første prioritet er din tryghed og tilfredshed, og vi vil gøre alt for at skabe en salgsproces der er gennemskuelig, og en endelig handel der lever op til dine krav.
Kontakt Brikk i dag
Hvis du overvejer at sælge din bolig kan du, med fordel, kontakte din lokale Brikk ekspert i dag. Vi tilbyder en gratis vurdering, hvor din lokale Brikk ekspert kommer ud til dit hjem og vurderer værdien af din bolig. Vurderingen er både gratis og uforpligtende, og giver dig mulighed for at gennemgå din boligsituation med en professionel inden du træffer en beslutning.