SOLGT! UDSIGTSLEJLIGHED MED EN KÆMPE ALTAN I DE FEM SØSTRE
Kom med op i højderne i én af De Fem Søstre. Heroppe på niende sal kommer I op i luftlagene, og det giver jer selvfølgelig også et fantastisk panoramavue over Vejle by med skovbrynet i horisonten.
Der er masser af plads og masser af lys i den bolig, som I skal op i. Allerede fra entréen bliver man draget af udsigten, for den lokker allerede lige fremme - med andre ord er modtagelsen noget for sig. På højre hånd har I et moderne badeværelse med en stor bruseniche, mens I lidt længere fremme mod højre får et gangareal, der leder ind mod to flotte værelser - og det ene har endda adgang til den brede terrasse. Resten af arealerne er fordelt på ét stort leverum, hvor køkkenet er indrettet med ø og integrerede hårde hvidevarer. Der er fine parketgulve i ask i boligen samt gulvvarme under badeværelsets klinker.
Store vinduer og i alt tre terrassedøre giver jer adgang til den friske luft og det vidunderlige udeliv. Da terrassedækket breder sig fra øst mod vest får I glæde af solen i mange timer, og det er bl.a. nærliggende at flytte de rolige morgener ud på terrassen som noget af det første med morgenkaffen i hånden. Det næsten 40 meter høje byggeri er nemlig skabt med tanke for udsigt - og selvfølgelig er silobyggeriet også skabt med tanke for at kunne passe ind i området. Det var arkitektfirmaet, Arkitema, der stod bag De Fem Søstre, og som en ekstra bonus er det tilladt at holde én hund eller indekat efter ansøgning.
Hvor kommer I til at høre hjemme? Jo, De Fem Søstre er nabo til Vejle Å, og i det hele taget er Vejle kendt for sin maleriske natur: Der er fjord, der er eng, der er skov og der er sø, og samtidig er der kort gåafstand til Vejles hyggelige byscene. Efter omtrent fem minutters gang bliver I mødt af kulturen, specialbutikkerne, caféerne og meget, meget mere. Derudover er der knap en kilometer til Vejle Station, så byder som Horsens, Fredericia, Kolding og Aarhus også er nemme at komme til.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åkæret 7, 9. 4., 7100 Vejle
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.