SPÆNDENDE FRITIDSHUS MED 700M AFSTAND TIL LIMFJORDEN
Findes der noget bedre end, når kalenderen på køleskabet endelig har ramt feriedagene? Den følelse af glæde spreder sig ud i hver en celle i kroppen, og nu er der ikke andet for end at pakke hyggetøj, en god flaske vin og en masse sjove spil. Begiv jer ud i det danske sommerlandskab. GPS’en skal indstilles til Ålbækparken 158, og her venter et stort fritidshus fra 1927, der tilbyder en samlet boligstørrelse på 130 kvadratmeter.
De indvendige rum er blevet moderniseret og renoveret med flotte gulve og vægge, gennemgående akustiklofter og en planløsning, der tillader feriegæster at overnatte. Huset råder nemlig over fire værelser, hvoraf det største er oplagt som soveværelse for jer, der skal bruge huset i de fleste ferier. Derudover bliver I også tilgodeset med funktionelle valg i form af to badeværelser og en mellemgang, der er indrettet som bryggers med vaske-/tørrefaciliteter. Der er en helt særlig stemning og dynamik i køkkenet, så selvom I ikke er de helt store kokke, vil I alligevel blive fristet til at udfolde jer gastronomisk; hvis ikke for jeres egen skyld, så for familien eller gode venner.
Er I flere end fire, bliver det trangt at sidde i køkkenet, men alrummet tillader at dække op til den helt store sommermiddag. Kaffe og kage kan nydes i opholdsstuen, hvor den kniltrende ild fra brændeovnen vil stjæle opmærksomheden i de koldere måneder. Som noget ret unikt følger der en stor udbygning med til ejendommen, og foruden lagerplads er der en garage, to disponible rum og en kæmpemæssig stald. I kan indrette hobby- og aktivitetsrum, gildesal eller hvad end, I måtte have brug for, når ferien kalder.
Der er noget helt særligt over denne idylliske beliggenhed, hvor I placerer jer i et eftertragtet sommerhusområde mellem Vadum og Ålbæk. I skal ikke gå særlig langt, før I befinder jer ved Limfjorden og den skønneste badestrand, som er et hit for børn og voksne. Beliggende tæt på naturskønne områder, er der kun 5,8 km til Urtehaven ved Spøttrup Borg, 5,6 km til Spøttrup Sø og 2,7 km til Vadum Plantage. Vil I hellere udnytte mulighederne på jeres 3.952 kvm store matrikel, kan I arrangere vandkamp, kongespil eller blot solbadning. Plads er bestemt ikke en mangelvare.
Sælger kan tilbyde finansiering, for yderligere information kan du henvende dig til mægler. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Ålbækparken 158, Ålbæk, 7860 Spøttrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.