CHARMERENDE VILLALEJLIGHED TÆT PÅ PRÆSTØ HAVN
I denne hyggelige, ældre ejendom ligger en charmerende villalejlighed på første sal; den prydes af blotlagte loftsbjælker og sprossevinduer i næsten alle rum, og så kan I gå til havnen og nyde Præstø Fjord på blot få minutter.
Når I bevæger jer op ad trappen til jeres kommende hjem, bliver I med det samme mødt af en overdækket altan, hvor I kan indrette jer hyggeligt med altankasser og et lille cafésæt. Når I træder ind over dørtærsklen, kan I se frem til et lyst og fint køkken med ovenlysvindue og alt i hårde hvidevarer. Lyset fortsætter inde i stuen, som er i åben forbindelse med køkkenet - stuen er rummelig, og I har god plads til både spisebord til hele familien og sofaarrangement til filmaftener i weekenden. Boligen råder også over et badeværelse med ovenlysvindue og separat bruseniche samt to gode værelser, og så er den røde tråd de blotlagte loftsbjælker, sprossevinduerne og det naturlige lys, der danner dejlige rammer om jeres nye hjem.
Villalejligheden befinder sig i en fin, gul ejendom, der med sit mørkerøde bindingsværk og hvide gesims pryder gadebilledet, og så er den centrale adresse Adelgade 73J noget så skøn, for kan I se frem til at bo midt i mellem Præstø Fjord og Tubæk Å. Endnu et plus er, at I får jeres eget skur til opbevaring.
Nede ved Præstø Havn finder I den lokale vinterbadeklub, så er I til et koldt gys, skal I på en lille gåtur på 500 meter, og hvis I blot er til en gåtur, er der også rig mulighed for det: Havnemiljøet og det grønne område ved Tubæk Å byder på mange skønne ture. Derudover er indkøb en fem minutters spadseretur væk - det samme er de små caféer, og så arrangerer Præstø et væld af arrangementer, så er I til skaldyrsfestival, litteraturfestival, kræmmermarked eller mange andre spændende ting, kan I virkelig glæde jer. Og hvis I får små beboere, er der både skole og institution maks. to kilometer væk, og til boligens voksne beboere, der arbejder i de omkringliggende større byer som Næstved og Vordingborg, er arbejdet under 30 minutter væk i bil.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Adelgade 73J, 4720 Præstø
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.