SOLGT! DELEVENLIG TOVÆRELSES FÅ SKRIDT FRA GRØNDALSPARKEN
I finder jeres næste boligkapitel på en rolig vej i Vanløse og lige på grænsen til Frederiksberg. I flytter nemlig ind på Arnestedet 15, hvor I bor få skridt til Grøndalsparken, som danner grænsen mellem de to dejlige bydele - og her i parken får I den perfekte rute til både friske løbeture og lange gåture i efterårsfarverne.
Vender I blikket mod adressen, møder I en klassisk og velholdt 30’er-ejendom, som huser jeres nye hjem: en nydelig toværelses lejlighed. Her er tale om en velholdt bolig på 49 kvadratmeter, der kan blive til en skøn base for såvel singlen som parret eller de to studerende venner. Takket være en god planløsning er lejligheden nemlig delevenlig.
I bliver mødt af en rummelig fordelingsentré med plankegulv, fyldningsdøre og fine karme, så det er et hjem med sjæl og charme. Fra entréen kan I tilgå samtlige rum, som tæller et soveværelse med morgensol, et moderniseret køkken, et tidløst flisebadeværelse med brus og en dejlig stue med god plads til at samles.
I kan blandt andet glæde jer over et køkken med stilrent design og fin plads til såvel opbevaring som madlavning; som et ekstra plus er der ovne i arbejdshøjde. Derudover er lejligheden perfekt orienteret, så dagens første stråler rammer soveværelset, mens solen senere følger med jer ind i den vestvendte stue, som fuldendes af brede vinduespartier. I stuen mærker I også tydeligt den klassiske 30’er-arkitektur, for rummet prydes af både charmerende plankegulv, et fint stukloft og en roset, der sætter prikken over i’et. Lejligheden er også udstyrret med nye vinduer fra 2023.
Det bliver nemt at føle sig hjemme i den dejlige lejlighed, og lige så nemt bliver det at finde sig til rette i jeres nye nabolag. Her er naturskønne omgivelser, selvom I bor i byen. Når I ikke lufter løbeskoene i Grøndalsparken, kan I nyde solskin rundt om Damhussøen. Samtidig kan I gå til Vanløses centrum med caféer på stribe, lækker takeaway samt shopping i Kronen, og skal I med S-tog eller metro finder i både Vanløse og Flintholm stationinden for få minutters gang.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Arnestedet 15, st.. th., 2720 Vanløse
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.