SOLGT! OPFØR DRØMMEHJEMMET I DET ATTRAKTIVE PILEGÅRDSKVARTER
I får muligheder og stort potentiale med i købet, når I overtager nøglerne til Avlum Alle 5. Her kan I nemlig give liv til alle jeres boligdrømme ved at opføre præcis det hjem, I ønsker jer – og det kommer til at ligge godt placeret i Vestamagers attraktive Pilegårdskvarter.
I overtager en 612 m2 stor matrikel, hvorpå der i dag står et 50’er-hus på 76 m2, men der er søgt om nedrivningstilladelse hos Miljø og Byg – ansøgningen afventer svar. Der er altså lagt op til, at I skal rive ned og starte forfra, så I kan allerede nu lade fantasien få frit spil; skal der opføres en moderne etplansvilla eller en arkitekttegnet perle, der skiller sig ud fra andre huse på vejen?
Hvis I placerer huset tilbagetrukket på grunden og dermed ugeneret i forhold til vejen, så får I også mulighed for at indrette en skøn have fuld af sol; i så fald kan I nemlig anlægge terrasser mod syd og vest, og derudover kan I også give plads til såvel et redskabsskur som en carport. I kan desuden glæde jer over at skulle indrette et uderum i rammerne af en allerede opvokset have, der prydes af alt fra grønne buske til et gammelt birketræ.
Hus og have kan I skræddersy efter drømme og behov, men beliggenheden kan der ikke ændres på – så det er heldigt, at den allerede byder på gode oplevelser. I flytter ind på en hyggelig villavej kun 400 meter fra Pilegårdsskolen, og der er ligeledes kort gåafstand til flere daginstitutioner og nærmeste supermarked. Hører I derudover til dem, der skal pendle, vil det være et stort plus, at I hurtigt kommer på motorvejen, ligesom I på fem minutter kan cykle til de gode togforbindelser fra Tårnby Station.
Med andre ord: Her kan I få opfyldt drømmen om hus og have i et populært villakvarter - og I skal ikke sige farvel til storbyen, for der er kun 18 minutter i bil til Rådhuspladsen.
Avlum Alle 5, 2770 Kastrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.