SOLGT! MODERNE VELVÆRE MED PLADS TIL FAMILIEN OG HOBBYISTEN
Lyder en rødstensvilla i to plan med både en terrasse og garage godt? Så er villaen på Birkegade 1 lige noget for jer - og I får tilmed kort til både indkøb og skole samt nem adgang til vejnettet og de nærmeste byer.
På hjørnet af Birkegade rejser jeres nye hjem sig flot med sin klassiske rødstensfacade. Foran jeres villa kan I parkere bilen, mens der også er masser af plads til bilen i den store garage, I får med i købet - familiens hobbyist kan ligeledes finde sig til rette her, hvor der tillige er god plads til opbevaring. Med til ejendommen hører også en stor, indhegnet have, hvor der er god plads til leg og aktivitet. Heromme vil I også finde jeres hævede, sydvendte altan; her kan I indrette jer med et udendørs-spisebord, så sommeraftenerne kan tilbringes på skønneste vis.
Indendørs kan I nyde godt af 90 kvadratmeter, som fordeler sig pænt og veldisponeret over to plan. Stueplanet er indrettet med to indgangspartier i henholdsvis bryggerset og ved garagen. Hvis I træder indenfor gennem bryggerset, vil I blive mødt af et rum med indbygget skabsplads og vaskefaciliteter. Videre ind i hjemmet vi I finde et stilrent køkken med lyse skabsfronter og integrerede hvidevarer, hvor der samtidig også er plads til et lille spisebord, så I kan være fælles om madlavningen og hyggen. Fra køkkenet kan I bevæge jer ind i den rummelige stue; her er der masser plads til både sofaen, spisebordet og samværet, mens terrassedøren supplerer med dejlig sollys. Slutteligt byder stueplanet også på et badeværelse med brus. Førstesalen råder over villaens to store værelser, der oplagt kan anvendes som soveværelse og kontor.
Jeres nye hjem ligger i landsbyen Årre. Denne hyggelige landsby har fokus på sammenhold, tryghed og aktiviteter, hvilket i 2020 mundede ud i en gentænkt bymidte, som i dag går under navnet Byens Rum. Her er der aktiviteter for børn og voksne i alle livets stadier. Derudover kan Årre også prale af dagplejeordning, børnehave, folkeskole og en dagligvarebutik - og så skal man ikke glemme den skønne natur og de herlige marker, som omkranser landsbyen. Hvis I savner lidt mere byliv, kan I nemt og bekvemt koble jer på motorvejen og være i Varde på 19 minutter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.