I står på tærsklen til jeres nye hjem, en andelsbolig i form af et hyggeligt rækkehus der beliggende i den velfungerende andelsboligforening Bjørnøvej. Huset fremstår fint og veldisponeret med masser af gode elementer. Kvadratmeterne fordeler sig over stueplan og førstesal hvilket giver mulighed for, at både seniorparret, de unge købere eller den etablerede børnefamilie kan gøre dette til jeres næste hjem, der som kronen på værket har det flotteste kig mod vandet.
Den lille rækkehusstribe blev opført i 1988 og præsenterer sig med lyse murstensfacader og spændende vinkler, som giver bygningen et særpræget udtryk. Fra vejen fører en lille flisegang forbi den grusbelagte indkørsel, hvorfra den lille trappe langs stengærdet løfter jer til matriklens hævede punkt. Til begge sider findes gode terrasseområder, mens selve haven orienterer sig mod øst og mod vandet, hvor I ikke skal bekymre jer om tidsrøvende vedligehold, for haven passer stort set sig selv. Haven er ligeledes indhegnet hele vejen rundt, så muligheden for hund er her også.
Indenfor træder I ind i en lille entré, der fungerer som første møde med selve boligen. Herfra nås køkken og alrum, der er boligens centrale opholdsrum, hvor selve køkkenet fremstår funktionelt, og de mørke gulve skaber en pæn kontrast. Stueplan indeholder desuden et dejligt stort badeværelse, et bryggers med to indgange og vaskefaciliteter samt to værelser. Der er luft til luft varmepumpe som kan nå ud i alle rum, mens der også elradiatorer som løbende er blevet udskiftet.Fra alrummet leder en trappe op mod førstesalens opholdsstue med forrygende udsigt, og herfra tilgås boligens tredje og sidste værelse.
For at finde vej til disse familievenlige rammer, skal I straks sætte kurs mod det østlige Als, for i første parket til vandet ligger den hyggelige by, Fynshav. Her bor I midt mellem kyst, skov og åbne marker, og byen står samtidig til rådighed med alt fra daginstitution til skole, indkøb og idrætsaktiviteter. Derudover har Fynshav egen færgeafgang til Fyn, mens de gode busforbindelser gør det nemt at komme omkring på selve Als. Skulle I eventuelt have et familiemedlem, der er tilknyttet LINAK, så kan I også glæde jer over, at bilen tager jer på arbejde på kun ti minutter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Finansiering:
Siger banken nej kan sælger tilbyde finansiering - kontakt os endelig for at høre nærmere.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering