SOLGT! LYS HØJ STUELEJLIGHED LIGE VED LERGRAVSPARKEN - PERFEKTE STUDIEBOLIG ELLER FORÆLDREKØB!
På Bremensgade 46 udbydes netop denne praktisk indrettede lejlighed, som henvender sig til et bredt købersegment. Her kan såvel singlen som forældrekøbet, førstegangskøberen og den studerende nemt finde sig til rette.
I bosætter jer lige ved Lergravsparken på Amager, som er et område, der inden for de seneste år har opnået stor popularitet og tilvækst, hvad gælder både beboelse og erhverv. Særligt Strandlodsvej og Holmbladsgade byder på hyggelige caféer, anmelderroste spisesteder og velassorterede butikker, der snildt kan konkurrere med lignende koncepter på brokvartererne og Frederiksberg. Der er ligeledes nem adgang til både Lergravsparken og den dertilhørende metro, Amager Strandpark og Kløvermarken, som alle ligeledes byder sig til med deres grønne og maritime omgivelser.
Lejligheden kommer med en praktisk planløsning, hvor størstedelen af hjemmets kvadratmeter er inddraget til et stort multirum, som formår at rumme både et værelse, en stue, en spisestue og et køkken, uden at du skal føle, at du går på kompromis med hverken den praktiske indretning eller kvadratmeterne. Ved rummets ene side ses desuden det brede vinduesparti og den franske altan, som begge vender mod vest, hvilket sikrer godt med lys fra tidlig eftermiddag til sen aften. I forlængelse heraf kommer et velholdt badeværelse og en entré med skabsplads, således at både sko, overtøj og diverse rengøringsartikler nemt kan gemmes af vejen.
Din kommende lejlighed er beliggende i den høje stueetage i et velholdt byggeri fra 1970, hvor den tidstypiske facade viser sig med røde mursten og kvadratiske vinduer i hvide rammer. Her kan du ligeledes glæde dig over både elevatoren og den gode ejerforening, og bag ejendommen ses desuden det hyggelige gårdmiljø, som deles med resten af karréen.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Bremensgade 46, st.. mf., 2300 København S
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.