SOLGT
Det kan være alt fra singlen til parret eller de unge studerende, der inden længe kan sætte et perfekt punktum for boligjagten med denne toværelses andelslejlighed i Vanløse. Her kan I blive de lykkelige ejere af 55 pæne kvadratmeter, som byder på både stuklofter, fyldningsdøre og klassiske plankegulve, der tilsammen skaber nogle charmerende rammer for jeres nye tilværelse. Dertil kommer en god planløsning, der gør lejligheden delevenlig, og det kan således være en oplagt base for de to venner, der vil dele adresse i studieårene.
Turen starter i entréen, hvor I med det samme får øje på plankegulvet, der løber gennem det meste af lejligheden og dermed skaber en rød tråd i indretningen. Fra entréen har I adgang til samtlige rum i boligen, og de tæller badeværelse, køkken, stue og soveværelse. I får blandt andet et hvidt flisebadeværelse med brus samt et funktionelt køkken, der er indrettet med fin skabs- og bordplads. Herfra går turen videre til først et dejligt soveværelse med morgensol og dernæst til stuen, hvor lysindfaldet strømmer ind gennem et stort sydvestvendt vindue. Alt i alt en skøn boligoplevelse, og takket være lejlighedens nydelige stand kan I straks slippe indretningsidéerne fri.
I finder jeres nye hjem i en velholdt gulstensejendom opført i 1939. Fra opgangen træder I direkte ud til fine parkeringsmuligheder foran ejendommen, og på modsatte side af vejen finder I et stort fællesareal, hvor I kan slå jer ned i det lune sommervejr. Her sidder I midt i grønne omgivelser, mens I samtidig befinder jer på en central adresse i hyggelige Vanløse. Der er kun 700 m til metroen ved Vanløse Station, så I er godt forbundet med resten af storbylivet, og side om side med stationen findes der alt fra caféer til shopping i Kronen. Endnu kortere vej har I til de daglige indkøb i nabolagets supermarkeder, og skal bylivet skiftes ud med frisk luft, kan I sætte kurs mod enten Grøndalsparken eller Damhussøen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Byhøjen 18, st.. tv., 2720 Vanløse
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.