På en tilbagetrukket og rolig placering i det attraktive Østerbro har I nu muligheden for at blive de næste ejere af denne veldisponerede lejlighed, som henvender sig til et bredt købersegment: Der er tale om alt fra parret og singlen i alle livets faser til førstegangskøberen, forældrekøbet og den studerende. Indendørs venter en veltænkt planløsning, som fordeler sig på et værelse, en stue, et køkken, et badeværelse med badekar samt en entré med indbygget skab. Denne inddeling sikrer jer en god udnyttelse af hjemmets 52 kvadratmeter, hvor der hverken er gået på kompromis med lys eller luft, da både stue, køkken og værelset vender ud mod de sydøstvendte vinduespartier. Køkkenet og badeværelset fremstår begge velholdt med gedigent inventar, som har flere gode år i sig endnu; og det skal hertil nævnes, at badeværelset udmærker sig både størrelses- og indretningsmæssigt, hvorfor det adskiller sig fra de gængse, små københavnerbadeværelser, I ellers vil finde i området. Det regulære værelse har plads til alle nødvendigheder, hvortil den rummelige stue nemt kan indrettes med både spisebord og sofaområde. Det er ligeledes i stuen, at I finder udgangen ud til den store, solrige altan, hvor en praktisk markise sørger for skygge og læ på de varmeste sommerdage. Lejligheden er en del af en større ejendom fra 1974, hvor en praktisk elevator i opgangen gør boligen let tilgængelig for både den yngre og ældre køber. Facaden er tidstypisk med lange svalegange, store vinduespartier og flot integrerede altaner; og I bliver desuden en del af en sund ejerforening med en række fællesarealer, der tæller vaskeri, terrasse, festlokale, samt parkeringspladser, der kan lejes for 1900 kr. om året. Adressen giver jer gåafstand til alt, Østerbro tilbyder. Foruden de daglige nødvendigheder, har I nem adgang til både en række praktiske foranstaltninger, som tæller metrostationen og busstoppesteder, og Østerbros hyggelige og nærværende byliv med både caféer, restauranter, barer og meget mere. Hertil kommer havnemiljøet ved Nordhavn samt Fælledparken, som sørger for nogle maritime og grønne rammer til den næste gå- eller løbetur. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering