SOLGT! LYS OG INDBYDENDE ANDELSBOLIG NÆR VESTSKOVEN
Med en rolig beliggenhed tæt på grønne områder samt byens muligheder tilbyder denne andelsbolig en tryg og velfungerende base for hverdagen. Her får du nogle veludnyttede kvadratmeter såvel som moderne faciliteter og en god beliggenhed. Lejligheden er både lys og rummelig, og det er virkelig nogle indbydende kvadratmeter, der møder dig indenfor.
I entréen er der god plads til opbevaring og enkelte entrémøbler, og herfra er der både adgang til et godt soveværelse med garderobe samt et badeværelse med separat brus og vaskefaciliteter. Lejlighedens hjerte er dog det store, lækre køkken-alrum, hvor der er et væld af forskellige indretningsmuligheder samt et tidløst og veludstyret køkken med køkkenø og alt i hårde hvidevarer. Foran hjemmet er der etableret en dejlig stenterrasse, hvor der kan indrettes havemøbler, grill og potteplanter, og hvor du kan sidde helt ugeneret med familie og venner.
Dertil placerer lejligheden sig bekvemt i stueetagen, hvorfra der er nem adgang til de gode parkeringsmuligheder og de fælles faciliteter, der bl.a. omfatter et mindre græsareal og et bålsted. Lejllighedskomplekset placerer sig helt roligt for enden af en lukket vej, så du ikke skal belemres af en masser forbipasserende eller gennemkørende trafik. Dette er altså den ideelle adresse for dem, der ønsker ro og fred omkring sig, men stadig vil være tæt på byens mange tilbud. Indenfor nem gåafstand finder du nemlig både Vestskovens store arealer samt takeaway og indkøbsmuligheder, og dertil er der hyppige og nemme forbindelser til Indre By med bus og S-tog.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Egeskoven 234, st.., 2600 Glostrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.