SOLGT! ATTRAKTIVT GÅRDHAVEHUS EN GÅTUR FRA ØRESUND
Det er en utrolig velholdt og attraktiv bolig, der nu står til salg på Fasanvænget 486 i Kokkedal. Der er nærmere bestemt tale om et dejligt gårdhavehus, der ligger som det sidste i sin række her på det lukkede vænge, hvor parret eller børnefamilien kan få hjemmet tæt på hverdagen, Kystbanen og Øresund.
I skal se nærmere på et gulstenshus fra 1970, og det folder sig ud med 138 kvadratmeter i ét plan - og de er udnyttet til fulde, så de føles som flere. I får en entré, der byder jer velkommen indenfor til et godt førstehåndsindtryk, for entréen bliver til en fordelingsgang med ovenlys. Herfra har I adgang til tre værelser med indbyggede skabe, et gæstetoilet og et stilrent badeværelse, der er smagfuldt indrettet i lyse materialer.
Dertil kommer et praktisk bryggers, der har egen indgang og videre afsæt til det pæne køkken, der åbner sig op mod den store stue, hvor endnu et ovenlysvindue sætter prikken over i’et. I bunden af stuen leder franske døre jer også videre mod et fjerde værelse eller en ekstra stue - det er op til jer.
Overalt står hjemmet i en pæn og nydelig stand, så I får et dejligt udgangspunkt for at indrette drømmehjemmet; og når det sidste møbel har fået sin plads, kan I nyde et velfortjent hvil i den skønne gårdhave, som står klar til sommerdagene. Her sidder I dejligt ugeneret i en grøn og rolig kulisse, hvor buske og blomster står i fuldt flor.
Fasanvænget er en tryg bebyggelse med lukkede veje, stisystemer, legepladser og en daginstitution i hjertet af det hele, så I flytter ind i familievenlige rammer. Samtidig bor I få minutters gang fra skøn natur, hvor stier snor sig over markerne og ud mod Strandvejen, som viser jer vej mod alt fra stranden til ishuset ved Mikkelborg. Her i Kokkedal finder I alt, hvad I skal bruge, for udover natur i nærområdet har I også kort vej til skole, indkøb og fritidsaktiviteter, og I kan gå til Kystbanen, som 1,3 kilometer fra adressen tager jer til Helsingør såvel som København.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Fasanvænget 486, 2980 Kokkedal
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.