SOLGT! FLOT INDFLYTNINGSKLAR TOVÆRELSES LEJLIGHED IND MOD HYGGELIG GÅRD PÅ NØRREBRO
Fenrisgade. Dét er da et godt navn at få adresse på, og beliggenheden er også ganske populær her i Det Mytologiske Kvarter på Nørrebro. Vi præsenterer dig for en stor og indbydende indflytningsklar toværelses lejlighed, som både er et godt match for singlen og for parret.
Allerede førstehåndsindtrykket er helt i orden. Se lige det flotte indgangsparti, der byder dig velkommen - du flytter ind i en flot ejendom, der har stået her siden 1913, og mens facaden er fint ornamenteret, inviterer dannebrogsvinduer i to og tre fag lyset indenfor.
Selve lejligheden udfolder sig over en entré, der giver adgang til samtlige rum, og køkken-alrummet fra 2015 ligger lyst og luftigt i åben forbindelse. Plankegulve tager dig rundt, og først får du øje på det pæne køkken, som kommer med greb i hvide fronter, gaskomfur, pladsen til en vaskemaskine og udsigt ud mod gården. Her kan du indrette en dejlig spiseplads til den ene side. Værelset vender mod nordøst, så der kommer morgensol ind. Den gode størrelse gør det muligt at skabe flere miljøer, og hele boligoplevelsen afrundes af et pænt badeværelse fra 2015 med hvide fliser, væghængt toilet og brus. Alt i alt en rigtig pæn bolig, som helt tydeligt har været i gode hænder. Her kan du bare flytte innd.
Der er rart og roligt på Fenrisgade. Alligevel er der kun få minutters gang ud til meget af det, som Nørrebro har at byde på. Der er ikke andet end 200 meter ud til de rekreative arealer ved Sorte Plads, hvor loppemarkeder fra tid til anden skyder op, og i forlængelse har du Røde Plads, Nørrebrohallen og afsæt til Nørrebroparken og det hyggelige Stefansgadekvarter. Alt dét er der gåafstand til, og det samme gælder dine nye, lokale takeaway-muligheder, herunder Leif’s Pizzeria, shawarma, thai, bageri, og så har du Skjolds Plads Metro under 300 meter fra din nye, flotte hoveddør.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Fenrisgade 2, 5., 2200 København N
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.