SOLGT! VELHOLDT GULSTENSHUS I FREDELIGE OMGIVELSER
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde dette gulstenshus, der byder på et indbydende og lyst indre. Hjemmet er flot opdateret og har masser af plads, det ligger fredfyldt nord for Randers, og så udgør det et oplagt køb til børnefamilien.
Vi slår dørene op til 160 kvadratmeter, hvoraf en stor del af dem er dedikeret til den store, indbydende opholdsstue. Her har du plads til såvel sofa som tv og spisebord, og en stemningsfuld brændeovn sørger for at bibeholde den helt rette atmosfære, ligesom de store vinduespartier bestemt ikke trækker ned, for de lukker lyset ind. I køkkenet er der gode betingelser for madlavningen, for her præsenteres du for grebsfrie fronter og integrerede hårde hvidevarer. Når kursen skal sættes mod drømmeland, kan du glæde dig over hele fire værelser, hvoraf tre af dem er udstyret med indbygget skabsplads. Hverdagen bliver desuden nem og bekvem med bryggers, gæstetoilet og badeværelse med badekar.
Der er tale om et gulstenshus fra 1971, der løbende er blevet moderniseret og står ganske flot den dag i dag. Du kan derfor flytte lige ind og starte hverdagen, der tilgodeses af udearealerne, hvor haveliv virkelig får lov at være i centrum. Slæng dig på en liggestol på den flotte træterrasse, spis aftensmåltidet udendørs på fliseterrassen, eller lad børnene lege på den store græsplæne. Sidst, men ikke mindst, giver en carport plads til bil såvel som opbevaring.
Og nu til beliggenheden. Huset ligger i byen Spentrup, der emmer af landsbyliv, samtidig med at der både er SuperBrugsen, Netto og flere lokalbutikker, du kan frekventere. Du og børnene kan gå eller cykle til daginstitution, skole og idrætshal, og skal du rundt med offentlig transport, er der kun 300 meter til busstop. Er det byen, der kalder, er der desuden ikke mere end syv kilometer til Randers, som byder på et væld af shoppingmuligheder, kulturtilbud og velbesøgte restauranter samt caféer.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Frejasvej 36, 8981 Spentrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.