Det er bestemt ikke hver dag, at boliger som denne udbydes til salg. Her er der nemlig tale om en 141 kvadratmeter stor andelslejlighed, som ligger øverst i opgangen med adresse på Gammel Kongevej 141 - med lys og udsigt ad libitum. Her går bolig og beliggenhed kort fortalt op i en højere enhed.
Lejligheden ligger øverst i ejendommen på 3. sal, og jeres kommende hverdag kommer således til at udspille sig uden overboer. Her åbner hoveddøren til 141 kvadratmeter lejlighed, som kort sagt egner sig til en bred målgruppe; det gælder både byelskende familier såvel som enlige og par, der drømmer om en hverdag med god plads at boltre sig på.
Planløsningen viser sig først og fremmest med en lang og praktisk fordelingsgang, og herfra er der bl.a. afsæt til køkkenet, der er opført i et tidløst design samt det rummelige badeværelse, der har udluftningsvindue, separat brus og vaskemaskine. Lejligheden byder på intet mindre end fire gode, lyse og møblerbare værelser, der kan anvendes efter behov, og afslutningsvis venter der en hyggelig stue med udgang til altanen - og bare vent til de lune måneder indtræffer, der vil I virkelig elske at have jeres helt eget uderum, hvor I kan nyde tilværelsen.
Alt dette venter jer på en god beliggenhed på en af Frederiksberg C’s mest eftertragtede adresser - med få minutters gang til Gl. Kongevej og Vesterbrogades summende leben. Der er samtidig kort afstand til Frederiksberg Centret, Søerne, Frederiksberg Have, Landbohøjskolens Have og metroen ved Frederiksberg Allé kun 450 meter fra hoveddøren. Nabolaget huser et væld af skoler, restauranter, caféer og dagligvarebutikker, og København K kan ligeledes nås på en kort cykeltur. Det bliver praktisk talt ikke bedre end her.
Vi glæder os til at se jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering