VELHOLDT OG SKØNT BELIGGENDE MURERMESTERVILLA
Velkommen til Gl. Møllevej 7 – en renoveret og velholdt murermestervilla med klassisk charme og moderne komfort, beliggende på en stille, privat vej i Lunderskov. Her bor I i rolige omgivelser med naturen lige i nærheden og samtidig med gåafstand til alt det, der gør hverdagen nem og bekvem – skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og offentlig transport er alt sammen tæt på.
Villaen rummer 144 m2 fordelt på en funktionel planløsning, som har været gennem en løbende renovering. Her er plads til hele familien. I stueetagen finder I et stort køkken med plads til spisebord og med elementer fra HTH i tidløst design. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den rummelige og lyse stue. Flere af rummene i stueplan har gulvvarme, hvilket sikrer en behagelig temperatur i hverdagen. Der er god plads til både madlavning og samvær, og stuen giver masser af muligheder for at indrette sig med både spise- og opholdsområde. Ydermere finder I i stueplan et velindrettet gæstetoilet.
Førstesalen byder på tre rummelige og lyse værelser, som har gode opbevaringsmuligheder og en indbydende atmosfære. De synlige bjælker tilfører et charmerende og personligt præg til etagen.Derudover får I et badeværelse på øverste plan med gulvvarme.
Entréen og det tilhørende bryggers giver praktiske rammer til hverdagen med vaskefaciliteter og ekstra opbevaringsplads. Herudover har I adgang til en hems og en kælder, som kan anvendes til opbevaring, værksted eller hobbyrum. Udenfor venter en solrig og sydvestvendt, flisebelagt terrasse, hvor udelivet kan nydes i private omgivelser. Haven er overskuelig, hyggelig og helt lukket – perfekt til børneleg, grønne fingre eller bare ro og afslapning. Indkørslen giver god plads til parkering af flere biler.
Beliggenheden kombinerer ro og nærhed til naturen med nem adgang til resten af Trekantområdet. Der er kun fem minutters kørsel til motorvejen, og Kolding centrum nås på cirka 15 minutter. Byer som Vejle og Haderslev ligger kun en halv times kørsel væk, og med både tog og bus i nærheden er det nemt at komme rundt – også uden bil. Lunderskov har et aktivt lokalmiljø med foreningsliv og flere spisesteder, og de naturskønne omgivelser med skov og sø lige i nærheden giver mulighed for gode gåture og udendørsliv.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en fremvisning af Gl. Møllevej 7 – jeres kommende hjem.
Gl. Møllevej 7, 6640 Lunderskov
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.