Hører I til blandt førstegangskøbere eller unge børnefamilier, der drømmer om hus og have, men uden at komme for langt væk fra jobbet og det pulserende storbyliv i det inderste København? Så har I heldet med jer, for nu udbydes en skøn etplansvilla på Glamsbjergvej 47, hvor I flytter ind i et attraktivt kvarter på grænsen til København S.
Hjemme på adressen præsenteres I for et nymalet hus, der står helt klar til sine nye ejere. Huset er løbende opdateret og senest toprenoveret omkring 2008. Det kan blandt andet nævnes, at der blev lagt nyt tag omkrig 2008. Derudover har I mulighed for at sætte jeres eget præg på boligen med en tilbygning, hvis I drømmer om mere plads. Boligen råder i dag over 106 veludnyttede kvadratmeter, men der er plads til flere på den 630 kvadratmeter store matrikel. Foruden huset får I også en god, anvendeligt udhus, som nemt kan laves til hjemmekontor ol. og en privat have, der er indrettet med dejlige fliseterrasser mod syd og vest. Der er indlagt fibernet.
Indendøre møder I en pæn, lys og indbydende bolig, hvor det straks er nemt at føle sig hjemme. Kvadratmeterne er godt fordelt på bl.a. et stilrent badeværelse, et praktisk bryggers og tre værelser, hvoraf det ene har sit eget walk-in-closet. Som et ekstra plus er der indlagt gulvvarme både i gangen, på badeværelset og i bryggerset. Til slut kommer et dejligt køkken-alrum, der hurtigt bliver jeres naturlige samlingspunkt, og det suppleres af en skøn stue, hvor dagslyset strømmer ind gennem brede vinduer og med udgang til terrassen.
I kommer til at bo i familievenlige rammer på en villavej med nem adgang til alt, hvad hverdagen kræver, så I kan gå til både skole, daginstitution og indkøb, men I er samtidig godt forbundet med bylivet. Boligen grænser direkte op til Ørestad, hvor I kan shoppe i Field’s, og I har ikke mere end 1,3 km til Bella Center Station, hvorfra metroen på ingen tid tager jer til hjertet af København. Der er altså aldrig langt til kulturoplevelser og næste restaurantbesøg. Alt det kombineres med Amagers naturskønne kulisse, for I har kort vej til blandt andet Fælleden, hvor I kan nyde det gode vejr og lufte løbeskoene. Nordregårds skolen, Tårnby torv, Tårnby station og motorvejen indenfor kort afstand.
Sælger er flexibel I forhold til overtagelse.
Brev fra kommunen med meddelelse om fjernvarme i 2024-2025.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering