SOLGT! Lys og luft i en flot og gennemrenoveret 1-plans villa, beliggende i landlige omgivelser lidt vest for Roskilde. Energimærke C.
Velkommen til Herslevvej 9.
Denne flotte, lyse og indbydende etplansvilla er beliggende i Trællerup Gevninge, lidt vest for Roskilde. Det er en lille perle, som skal ses, indrettet til at overraske med sin gode stand. Villaen er oprindeligt fra 1957 og er totalrenoveret i 2021/2022, og vil med sin fredelige beliggenhed og gode planløsning kan henvende sig til både børnefamilier eller par/enlige, som ønsker at downsize.Huset ligger i nationalpark skjoldungernes land, som er et naturskønt område med kort vej til Herslev strand og bådhavn samt Boserup skov. I bosætter jer derfor i en fredeligboliglomme omgivet af flotte marker samt Gevninge å og dermed masser af natur.
Her er derfor fine muligheder for den aktive familie, hvor man kan cykle, løbe, gå eller dyrke andre sportslige aktiviteter i de nærliggende skønne naturområder. Dette kan man også på Trællerupskolen, hvor Gevninge Idrætsforening huser, og hvor både børn og voksne kan gå til et utal af aktiviteter. Man er fra huset i gåafstand til Trællerupskolen i den ene retning og daginstitutioner i den anden retning. I Gevninge ligger også et mindre bibliotek, et beboerhus, et super lokalt Pizzeria og en god Rema. Derudover ligger Roskilde 16 min væk i bil, hvor man bl.a finder Ros'Torv, restauranter, biograf, museer og Roskilde Domkirke der uden tvivl er et besøg værd. Beliggenheden er ligeledes god for pendlere, da der er kort afstand til Lejre St og motorvejen, som kan nås på ca. 10 min.
Villaen fremtræder rigtig pæn og velholdt. Man træder først og fremmest ind i entréen, der giver adgang til resten af huset. Her er tre værelser i god størrelse, som er velegnet som både soveværelse, børneværelser og/eller kontor - alt efter behov. Som husets midtpunkt har I et strømlinet HTH-køkken med stilrent design og integrerede hvidevarer. Her er der åben forbindelse til en rummelig vinkelstue med ovenlysvinduer, hvor I både har plads til at indrette spiseafdeling og sofaarrangement. I hele huset er der flotte lyse trægulve. Fra stuen kan I også tilgå både en vest- og en østvendt terrasse, og derudover er der også et pænt badeværelse med bruseniche i forbindelse med entreen. Der er gulvvarme i hele huset med termostater i hvert rum og nyetableret styringssystem. Derudover er der tilføjet 12 solceller med en inverter.
Matriklen råder også over et fint skur og en garage, der ideelt kan bruges som vaskerum og værksted - dertil er der også en indkørsel op til, hvor der er plads til flere biler. Den medgørlige og hyggelige have omfavner hele huset og fremstår flot med en solbeskinnet plæne, frugttræer og buske - og så er den indrammet af hæk, så børnene trygt kan lege i græsset, samt I er sikret privatliv. På terrasserne kan I nyde morgensolen på den ene, og bevæge jer ud på den anden hævede terrasse for at fange eftermiddags- og aftensolen. Begge terrasser inviterer til hygge om sommeren med morgenkaffen på den ene og sommerhygge om aftenen med familie og venner, hvor der kan tændes for grillen.
Flytter I til Herslevvej 9 vil I blive mødt af søde, hjælpsomme og imødekommende naboer, hvor man her kan få nogle hyggelige samtaler over hækken. I området trives man med forskellige aktiviteter for at støtte fællesskabet samt lokallivet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Herslevvej 9, Trællerup, 4000 Roskilde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.