CHARMERENDE VILLA PÅ 180 ETAGEMETER OG MED UDSIGT OVER MARKER SAMT KIG TIL SØ
Drømmer I om at bo i naturskønne omgivelser med kig over Julsø så har I nu muligheden for at erhverve jer denne charmerende bolig i Silkeborgs smukke landskab. Med en placering tæt på en mindre lystbådehavn og kun 200 meter fra Laven Station, får I her en unik kombination af maritim idyl og nem adgang til byens bekvemmeligheder.
Ejendommen er opført i 1948 og ligger på en rummelig matrikel på 871 m². Huset har et samlet boligareal på 130 m² fordelt på to etager samt en anvendelig kælder på 90 m² - boligens samlede etagemeter er 180 m², hvilket giver mange muligheder for indretning og anvendelse.
I stueplan er der et køkken, en stor stue, et toilet og et værelse. I kælderen finder I et bryggers, et værksted, et badeværelse og to soveværelser. Udendørs finder I en 22 m² stor carport, så bilen kan holde i ly for vejr og vind. Haven byder på masser af plads til leg, afslapning og hyggelige stunder med udsigt til det naturskønne område.
Ejendommen er perfekt placeret med skov i baghaven, kig til sø og udsigt til marker. I Julsø kan du låne kajakker, SUP-boards, kanoer eller tage en tur med rutebåden til Himmelbjerget. Området er rigt på vandrestier, løberuter og cykelstier, og den fredede skov i nærheden skaber en helt særlig stemning af ro og idyl. Her er idrætsforening (LLIF) og en aktiv borgerforening der står for mange arrangementer bl.a. årets sommerfest (Se mere på Laven.dk). Antikvariatet, som ligger midt i byen, er et hyggeligt mødested og et kulturelt midtpunkt. Mange børnefamilier er flyttet hertil de seneste år og har bl.a. fællesspisning sammen. Her er dagpleje, børnehave og flere skoler i nærområdet.
Med togforbindelse til både Silkeborg, Herning og Aarhus samt nem adgang til motorvejen, får du her det bedste af både natur og byens bekvemmeligheder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på en fremvisning og give dig mulighed for at opleve denne unikke ejendom i Laven.
Himmelbjergvej 119, 8600 Silkeborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.